Back

★ Kobenhavns Hovedbanegård - bygninger, konstruktioner og anlæg efter by ..



Kobenhavns Hovedbanegård
                                     

★ Kobenhavns Hovedbanegård

Kobenhavns central Station, Kobenhavn H eller i daglig tale bare hovedbanegården eller den primære linje er Kobenhavns hovedbanegård. Det er et af Danmarks to vigtigste stationer. Alle fjerntogs-og de fleste regionalforbindelser på Sjælland, samt seks ud af syv S-togslinjer passerer gennem Kobenhavns hovedbanegård. Desuden, der er en metro-station på cityringen er direkte relateret til Kobenhavns hovedbanegård.

Stationen benyttes dagligt af 41.500 S-tog og 62.100 fjerntogspassagerer, i alt 103.600 passagerer per dag. Stationen er således den passagermæssigt næststorste Nørreport station efter Station med 147.000 daglige passagerer.

Den nuværende Kobenhavns central Station er den tredje af sin art i hovedstaden. Den første blev åbnet 26. Juni 1847, og var vinkelret på den nuværende, med udkorsel på nuværende Sonder Boulevard. Den anden åbnede i 1864 på den modsatte side af Vesterbrogade, omtrent hvor den Palace Theatre er nu, og havde udkorsel sammen med Gyldenlovesgade. Den nuværende Kobenhavns central Station, som blev designet af Heinrich Wenck og har udkorsel sammen med Ingerslevsgade, der åbnede 1. december 1911.

                                     

1.1. Historie. Kobenhavns første station. (Kobenhavns first station)

Den nuværende Kobenhavns central Station er Kobenhavns tredje station.

Den første beskedne station – kaldet Kobenhavns-Stationen, da det var den eneste – lå i dronningens Enghave og blev åbnet 26. Juni 1847, når linjen til Roskilde var taget i brug. Det var beliggende på samme område som det foreliggende, men sporene var vinkelret paa deres retning i dag, som naturligvis linje videre langs den aktuelle Tæt og Sonder Boulevard. Stationen var i sagens natur meget mindre, der var bare en simpel stationsbygning i træ én etage på et meget højt grundmuret kælder. Området var på det tidspunkt uden for Kobenhavns Årsag, og det bør – i princippet – at blive holdt som åbne terræn militære grunde. Af samme grund havde banegården til at være bygget af træ, som er bygget i sten bygninger er ikke tilladt i området udenfor fæstningsvolden. I tilfælde af krig, skulle Hæren være i stand til at brænde bygninger i skudfeltet uden for volden.

Dette tog station og Roskilde station er opført i mursten være knyttet både til en stort set ukendt arkitekt ved navn L. F. Meyer, eller Meier, men det har også været foreslået, at de tog station i el paso live tilskrives arkitekten H. C. Stilling, da der er store ligheder mellem togstationen og Position rutsjebane i Tivoli. Begge bygninger er kendetegnet ved den italienske land arkitektur, og den Holdning blev en af de mest velbevandret arkitekter i denne italienske stil, ligesom han havde indsigt i træbyggeri fra sine opgaver i Tivoli. For både stationsbygningers han er et emne med to tårne, uden spir af den centrale del af sammensætningen af tårnene på Roskilde Station blev kronet af en balustrade, indtil 1873, hvor de var dækket af et pyramidetag.

H. C. Andersen var meget spændt på om den første jernbane-og skrev, at togkorsel var som at flyve.

Den første station blev bygningen revet ned i 1865.

                                     

1.2. Historie. Kobenhavns anden banegård. (Kobenhavns another railway station)

I 1860erne flere planer for at udvide jernbanenettet, og især for at få involveret en nordgående linje med vesten. Indenrigsminister Orla Lehmann, der forsøger sig med et forslag om at bygge en ny station tæt på den gamle Nørreport, men forslaget blev opgivet på grund af modstand fra den tyske rigsdag. Det endte med, at du har besluttet at opfore Kobenhavns en anden banegård, ikke langt fra den første. Det første spadestik blev taget i 1863 og stationen blev åbnet i 1864. Her i landdistrikterne var jernbanedirektor Viggo Rothe også en direktorvilla. Den nye station vil også tjene den nye jernbane, der kom til det foregående år, dvs. Klampenborgbanen og Timer.

Hovedbanegården blev tegnet af J. D. Allan i rundbuestil, der nu gjort sit indtog i arkitekturen. Vilhelm Tvede var hans konduktor og tegnede sig selv et par bygninger i området. Træbuekonstruktionen blev designet af tomrermester Johan Vilhelm Unmack. Efter voldene og demarkationsterrænet blev nedlagt i 1856, kunne banegården opfores i rode mursten. Den nye station bestod af to 25 fag lange bygninger, der var forbundet med en rundbuet træ-struktur, kronet af et stort skifertag. Fire spor gik gennem hallen. Rundbuestilen blev en model for jernbanebyggeriet i resten af 1800-tallet, hvor jernbanearkitekten N. P. C. Holsoe næsten aldrig afveg fra denne stil.

Denne station var omtrent, hvor Palads-biografen og Axelborg i dag, men det var en del af en større konstruktion, som der var en godsbanegård og gradvist flere andre mindre station faciliteter i det samme område. Sammen med de områder af jernbane, depoter, pladespiller, og hvad der ellers er fyldt stationsområdet stort set hele det område, som i dag ligger mellem Axeltorv, Gyldenlovesgade og Vester Sogade.

Afgangssiden lå ved den nuværende Axeltorv. På denne side, for der var kontorer, rejsegodsekspedition og ventesale. Ventesalene var opdelt i 1. og 2. og 3. klassen. Længere henne var der kongeventesalen og derefter toiletter. Da omfanget steget, hvilket har tilføjet en særlig godsekspeditionsbygning.

I 1887 var der en betydelig udvidelse af området med bl.en. en separat station kaldet Klampenborgstationen. På længere sigt kan denne central station for trang, især fordi de kun sporforbindelse til stationen var et fort St. petersborg. Jorgens Så via Gyldenlovesgade dam, på den anden side af soen og fælles spor mod vest og nord, numrene er for længst forbi, men kan stadig ses i det netværk af gader og har f.ex. givet Norrebroparken sin retning og form. Det gjorde ikke sagen bedre, at de baner, der er på vej ud af byen, krydsede flere gader i den plan, som med stot stigende trafik medforte hyppige blokeringer af den lige så stot-at øge trafikken, da den britiske hær var nede.

Regeringen besluttede nu at bringe begravet Boulevardbane mellem Kobenhavns hovedbanegård og Osterport sammen med en ny hovedbanegård. Boulevardbanen, der var ingenioren Holger Hammerich idé, åbnede den første i 1917.

Herholdts station blev taget ud af brug 1. december 1911. Det blev derefter brugt som varmestue for hjemløse i 1912, men så lejede filmmanden Constantin Philipsen bygningen. Han blev muret endebuerne og indrettet i biografen Palads Teatret i den tidligere banegård. I 1916, havde bygningen, men for at blive revet ned, som anlæggelsen af Boulevardbanen nærmede sig Vesterbro. I stedet købte Philipsen den resterende del af arealet og var opfører sig stadig gældende biograf-bygning på Axeltorv.

Den imponerende træbuekonstruktion blev bevaret og genanvendt. Det er nu tilgængelig i Århus Stadionhal i Århus, der blev opført 1916-18 af Axel Hoeg-Hansen. Det er – med urette – er blevet fremfort, at de buer også fundet vej til Aarhus Godsbanegård, men dette er ikke korrekt, da godsbanegårdens lagre af Heinrich Wenck og Thorvald Engqvist har en helt anden buekonstruktion, en Hetzer-træbuesystem fra 1920.

                                     

2. Den nuværende Kobenhavns centrale Station. (The current Kobenhavns central Station)

Den nuværende station blev indviet den 30. november 1911, hvor det bl.kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen holdt taler. Dagen efter, den 1. december, drog indvielsestoget fra togstationen. Det er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der bl.en. også designet Osterport Station. Han havde, som konduktor Einar Ambt, der var søn af Dsb s generaldirektor Charles Ambt. Stationen havde en vanskelig fødsel. Wenck havde i årene 1898-1902 udarbejdet flere forslag til en ny jernbane på flere etager, der imidlertid blev forkastet af Rigsdagen til at være unodigt flot. I de fleste af disse forslag havde Wenck, der foreslås en kombineret jernbane-stationen og administration bygning af Jernbaner. Det blev ikke til noget, og DSB havde i en årrække administrationen i Solvgades Kaserne - nu Dsb administration flyttede til TDC mobil s gamle hovedkvarter i Høje Taastrup. Stationen interiør er af sparehensyn heller ikke så rigt udsmykket, som det var tidligere. Ikke desto mindre, horer banegården, med sit valg af materialer er en af Europas mest unikke.

Stilmæssigt, det har en masse til fælles med f.ex. Kobenhavns Rådhus, der er opført i samme periode. Den fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer. Inspireret af Herholdts station, der anvendes Wenck også en træbuekonstruktion både i de to afgangs-og ankomsthaller og i 6 bueslag over platformene. Det var nok lige så meget et stilistisk valg, da Wenck sjældent brugt stobejern. Hele stationen fundament, kælder, og den platform, der bærer den station, er dog udført i beton. Jens Lund stod for 10 figurer i sandsten på hovedfacaden, der skildrer folketyper i nationaldragter, 1910.

Stationen er opført med 6 platforme for publikum, og 5 lave bagageperroner. På ydersiden af spor 1 er tættest på Tivoli er en platform, der bl.en. giver adgang til det kongelige ventesale, og på ydersiden af spor 12 er en høj rate af fast food-restauranter. Den 12-platforme er kontinuert fra det store baneterræn i syd og videre i Boulevardbanestrækningen. Der er senere tilføjet en ekstra perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen. Trappen fra platforme til Tietgensbroen er opført i hhv. 1977 fjerntogsperronerne og 1971, S-tog-platforme. Hidtil er sket billet validering for at få adgang til den platform, hvorfor det var uhensigtsmæssigt med flere adgangsveje.

Spor 9-12, som i dag benyttes af S-togene, også var oprindeligt forbeholdt nettet. De blev først taget i brug 1. Oktober 1921, sammen med åbningen af de to sidste af Boulevardbanens fire spor. Indtil 1934 var den platform på ydersiden af spor 12 er brugt for ankommende tog, ville tommes for passagererne. Det var også i dette år, at S-tog kom til.

Oprindeligt var det nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal tættest på Station og plaza tættest på de platforme. Denne adskillelse af ankommende og afgående passagerer, der var hjertet af det var projektet. Disse haller var adskilt af et "o", som bl.en. der skete ekspedition af bagage – op til 1940erne, var det almindeligt at transportere store mængder bagage. Adgang til perronerne fra afgangshallen kom til at passere gennem trappen næsten bagageoen, der forte ned til den underjordiske ventesale, hvor der var udgang til den platform. Der var ingen anmeldelse mellem ankomst-og afgangshallerne for publikum i 1934, der har skabt to brede passager. Langs afgangshallens skillevægge mod nord, ud til toget, var der en række ventesale – behørigt opdelt i hhv. 1., 2. og 3. klasse og kiosker, der udføres i træ. Den sidste af disse kiosker forsvandt ved ombygningen i 1994, se nedenfor. Den vigtigste indgang og entre der også ligger mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir. Det hvælvede rum har en vindrose med angivelse af verdenshjornerne i loftet, der er forbundet med vindflojen og viser retningen af vinden. I de to flankerende siderum var – og er stadig – billet salg fra boder indrettet med rigt træskærerarbejde.

Det blev bygningen er et gesamtkunstwerk, hvor arkitekten har designet alle detaljer, lige fra den bornholmske fliser, bænke, store lysekroner, som oprindeligt hang 12 stykker 2 er sat op i hallen, de 2 andre er på Osterport Station, kiosker, tegn i smedejern med sirlige bogstaver, dorhåndtag og tegn i messing med DSB logo og glasmalerierne med byens våben fra de danske byer.

Perronhallerne er et kapitel i sig selv, for oprindeligt ville Wenck har et stort tag over platforme, men det er dyrt forslag, der blev skånet af Rigsdagen under opførelse. På et tidspunkt, det virkede som om, at intet ville komme perrontage, men i midten af byggeri, så endnu bevilget penge til det dækker. Politikere vægelsind betød, at tagene ikke kunne stod op til hovedbygningen, der var færdigopfort, og at Wenck var med til at gøre en lappelosning med små tage mellem perrontagene og den stationsbygning.

Langs Bernstorffsgade så Tivoligade er en bred krop, som er afbrudt ved stationen to gavle og en sideindgang. I den nordlige bygning tættest på Hotel Plaza ligger i det centrale togstation restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfloj, som også huser den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 udvidet med Wenck og hans t h e g u, K. T. Ser. Den udvidede afdeling ikke har den samme grad af den indretning som resten af bygningen.

Mærkeligt nok, blev det konstateret, først på et sent tidspunkt, at der var en perrontunnel i tilfælde af, at passagerer, der var nødt til at skifte tog og flytte til en anden platform end den, de allerede befinder sig i. Derfor havde den platform til at blive brudt op igen, og en tunnel for at være konstrueret. Der var i ovrigt også oprindeligt en tunnel, der er forbundet banegården med Centralpostbygningen.



                                     

2.1. Den nuværende Kobenhavns centrale Station. Anmeldelser. (Reviews)

Heinrich Wenck selv udtalte om sit værk, at han havde udformet bygningen, så den skulle være "passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – således at det sidste Indtryk, som blev dansk, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."

Kronprinsen udtalte ved åbningen om banegården: "Den vil helt sikkert stå som en monumental Hukommelse af dansk Arkitektur i Begyndelsen af det 20de Århundrede. Som jeg sagde Ønskede for vores nye Banegaard skal gøre den stærkere forbindelse mellem Hovedstaden og Landet og mellem Danmark og Udlandet, erklærer jeg Kjobenhavns Banegaard for den åbne!"

Op til åbningen af hovedbanegården i 1911 bragte Illustreret Tidende et temanummer om den nye hovedbanegård. I dette nummer skrev forfatteren Johannes V. Jensen en artikel om den nye banegård, "Det ny københavn": "For 16-17 År siden, da jeg første Gang som forskrækket Student rullede ind Kobenhavns Banegaard, var det den gamle skumle Længe, som er i Brug endnu, men dodsdomt –. Lige over på den anden Side af Gaden, stiger den nye, ikke-con, men ny, rummelig og lys, topmoderne, og den skal være Porten til el paso, for Fremtiden for de små Elever. Bare de er også vilde med at ændre en smule!"

Kort over åbningen bragte Illustreret Tidende endnu en artikel om banegården. Den var skrevet af arkitekt Carl Schiotz og illustreret med fotografier af Julie Laurberg & Gad. Schiotz var ikke specielt kritiske over for stationsbygningen, men gav i stedet en hård dom af urolige og ikke-planlagte destinationer. Dog var han ikke begejstret for de mange forskellige materialer anvendt på de vigtigste facade.

Arkitekten Carl Petersen kritiserede især den rumlige virkning i banegårdsbygningen. Han satte pris på de to haller, men fandt bl.a., at det høje, hvælvede rum under tårnet afledte opmærksomheden fra hallerne som den egentlige attraktion i bygningen:

                                     

2.2. Den nuværende Kobenhavns centrale Station. Senere ændringer. (Later changes)

I 1935 huse nærtrafikkens venteværelset, der havde været overflodiggjort efter indførelsen af den 20-netværk i byens centrum med S-bahn, som en biograf under navnet Den vide Verden. Biografen var en sand tillobsstykke, og eksisterede indtil 1971, hvor fremkomsten gjorde biografen urentable.

I 1950erne, der blev installeret et stort antal maskiner, hvor man kunne købe alle mulige ting. Den stigende turisme i denne periode også gav anledning til oprettelse af en del neonreklamer.

I år 1978-1994 gennemgik Kobenhavns central Station, en større transformation af Dissing Weitling. Her blev hallerne blev flettet sammen af fjernelse af rejsegodsoen, og perronnedgangene fra den tidligere afgangshallen, og i den tilstødende ventesale var slojfet. Der blev etableret rulletrapper og elevatorer ned til alle platforme. De første rulletrapper var dog allerede i 1954 var blevet installeret af tilbagegangen for S-tog-platforme.

Stationsbygningerne blev opført i 1983.

Den 21. marts 1986, stationen ramt af en brand, der gik ud over perronhallerne og de elektriske installationer af S-togssporene. De ramte bueslag blev hurtigt genopbygget. Skaderne beløb sig til 25 mio. kr. En senere og ubetydelig brand i et skur med gasflasker i 2001 forte ikke til skade på bygningen.

I 1994, er den centrale togstation Shopping center, der er etableret som fælles betegnelse for de ca. 40 butikker, der ligger i banegårdshallen af de fire nye sort bygninger tegnet af PLH Arkitekter. Fælles for butikkerne er længere åbningstider, som et flertal af de butikker, der forhandler fodevarer, ex. McDonalds, Sunset Boulevard, og en Kort & Godt. Andre butikker er Forex og Matas.

I 2004 begyndte en omfattende renovering og modernisering, som blev afsluttet i 2008. Renovering og modernisering, der er udført af Gottlieb Paludan Architects, omfattede bl.en. en renovering af perrontagene, sænkning af platforme af spor 3 til 6 til den internationale standard samt en udvidelse af disse under banegårdshallen.

                                     

2.3. Den nuværende Kobenhavns centrale Station. Modeljernbaneanlæg

Siden 1967 har der været opsat modeljernbaneanlæg på den centrale station, hvor folk kan få togene til at køre nogle omgange på snuggle passe ind i en automat. Det første var et 3 x 6 m stort U-formet anlæg, som var lavet af teatermalerne Melchior Hansen og Juel Berg. I højre side var der en større dansk by, med en port i midten på en station med et areal bag og venstre side af et bjerg landskab. Næsten alle huse blev bygget uden direkte modeller, men med en delvis lighed med både kendte og typiske danske bygninger. Anlægget blev befaret af fire tog i hver cirkel linie. Vedligeholdelsen blev udført af personale fra den såkaldte Lampisteriet på den centrale station. Til at begynde med, var anlægget mellem nedgangene til platform, 3 og 4 spor 5 / 6 og 7 / 8, men det blev flyttet flere gange, til sidst, at stå i forhallen på Banegården i en række år. Det skete dog flere gange, at montautomaterne var brudt op, og at de beskyttende ruder omkring anlægget blev ødelagt. Også vedligeholdelse kaste det gradvist.

I 1994 bestilte anlæggets ejer, den danske jernbanemuseum, så en ny Kolding Modeljernbaneklub. Det var udformet som en 5 x 2.06 m store engelsk-tyske anlæg med en lille by og en station i det ene hjørne, et landligt område i midten og et bjerg-landskab på den anden ende. To tog den korte runde på en ottetalsformet dobbeltsporet jernbane, en tredje kort frem og tilbage på en gren linje, og et fjerde kort op og ned på en bjergbane. Der blev lagt vægt på, at anlægget så vidt muligt, være i stand til at drage omsorg for sig selv, da den tog, men var nødt til at blive udskiftet, så de blev båret ud. De første anlæg var igen flyttet til museet i Odense, der gav det en gennemgribende renovering. Fra 1999, og i en række år tilbage, så i udstillingen der.

Det andet anlæg stod i hallen i den ende mod Reventlowsgade. Ligesom sin forgænger, var det til glæde for bornene, og det var også penge til velgorende formål. Men det var også udsat for gentagne forsøg på at få fat i monterne, som kom næsten 20 års slid. I 2013, den blev derfor fjernet og hugget op. I stedet for fem-entusiaster en ny plante med en sydsjællandsk provinslandskab. Denne tredje og nuværende anlæg blev indviet 30. Juni 2014, og den samme placering. Det er konstrueret med et dobbelt spor cirkulær bane med en model af Næstved Station på den ene side, med den lille by bag, og en havnebane foran. En afgrening fører til Holme-Olstrup Station på den anden side, hvor den dobbelte karakter af sporet også er fort over en model af broen over Vrangstrup Y. derudover der en lille skov og landdistrikter områder af anlægget.



                                     

2.4. Den nuværende Kobenhavns centrale Station. Metro station

29. september 2019 åbnede Metro city ring med stop ved Kobenhavns hovedbanegård. Stationen er etableret som den underjordiske metro station, og er beliggende i Stampesgade sydvest for den aktuelle station. Metro-stationen var i 2020 forbundet med railway station via en underjordisk transfertunnel. Har også en metro-station, hovedtrappe på Stampesgade ud mod Colbjornsensgade. 55°4016.52"N 12°3347.32"O

Ledningsarbejderne og de arkæologiske udgravninger, der begyndte i 2011, mens udgravningen af stationen begyndte i 2013.

Det forventes, at den centrale station vil være udgangspunktet for en metrolinje til den syd-Havnen og Byen.

                                     

2.5. Den nuværende Kobenhavns centrale Station. Stationens design. (The stations design)

Stationen er som de øvrige stationer på cityringen, hvorfra man kan skifte til S-tog, der er dækket med rode keramiske plader, som en henvisning til det rod, der er S-tog.

Cykelparkering er udført både i Halmtorvsenden og i Reventlowsgade-enden af stationen-pladsen. Desuden, i den ende, der vender Tæt på det, der er anført et "urban garden" med bænke og træer.

                                     

3. Fremtiden. (The future)

Fjerntogsdelen af Kobenhavns central Station har en kapacitet på 17 tog i timen fra vest. I forbindelse med forslag til udbygning af infrastrukturen i og omkring new york, har behovet for en udvidelse af kapaciteten er flere gange blevet nævnt. F. eks. anbefalet Bygget på længere sigt, at undersøge en udvidelse i detaljer. Følgende forslag til et anlæg, som kan øge kapaciteten, er blevet undersøgt:

  • Etablering af en satellitbanegård af Dybbolsbro Station.
  • Etablering af fjerntogsterminal i Ørestad område mellem Felter og den eksisterende station.
  • Etablering af to nye platforme, der blev bygget til den sydvestlige del af Tietgensbroen mellem det aktuelle spor 4 og 5.
  • Etableringen af fire nye platforme niveau med Tietgensbroen på et betondæk af det aktuelle spor.
  • Forlængelse af linje fra Ørestad Station til Kastrup med to ekstra platforme.
  • Etableringen af fire nye platforme under Bernstorffsgade mellem Tietgensgade og Vesterbrogade.
  • Udvidelse af Ørestad Station med yderligere to platforme og muligheden for at togvending.

Blandt disse muligheder er de tre første løsninger i form af en udvidelse til hovedbanegården, den fordel, at det er bedst forbindelse til bus, metro og S-tog. En aflæsning af Dybbolsbro er mere at foretrække for chaufførerne. De sidste tre losningerne af Orestaden har gode forbindelser med Metroen og Kobenhavns Lufthavn. Det kan også bidrage til at udvide kapaciteten af f.ex. Høje Taastrup, men denne aflæsning var Dsb s tidligere administrerende direktør, Søren Eriksen, men ikke en masse.

Udvidelsen er særligt relevant, da København-Ringsted-spor er valgt for en udvidelse af kapaciteten mellem København og Ringsted. Hvis 5. sporslosningen på den anden side var valgt, der ikke behov for mere end 17 tog i timen fra vest. Fra ost vokser toget over Øresund, og Oresundsbro Konsortiet sagde i 2008, at der i den periode af et par år vil der være behov for, at den tog over broen kort, hvert femte minut, som vil give kapacitetsproblemer på Kobenhavns hovedbanegård.

Den offentlige transport er i gang med at undersøge mulighederne for udvidelse af kapaciteten og en rapport fra arbejde i den periode af 2011 og 2012.

                                     

4. Antallet af rejsende. (Number of travelers)

Ifølge Osttællingen var udviklingen i antallet af daglige afgang med tog:

Ifølge Osttællingen var udviklingen i antallet af daglige afgang med tog:

                                     

5. Litteratur. (Literature)

  • Larsen, Morten Flindt, Vi modes under uret. Glimt af Livet på Kobenhavns central Station gennem tiden, new york: Bane Bøger 1994. ISBN 87-88632-51-2.
  • Raabyemagle, Hanne og Poul Vitus Nielsen, "Fredningsværdier i dansk jernbanearkitektur", Fabrik og Bolig, 2 1991.
  • Poulsen, John m.fl., Kobenhavns S-bane 1934-1984, Bane Bøger, 1984. ISBN 87-88632-01-6.
  • Vibæk, Jens 1989, "Debatten om Kobenhavns 3. central station 1864-1911", Historiske Meddelelser om new york, 1989), new york: Kobenhavns Kommune, ISBN 87-89457-00-5.
  • Poulsen, John, Kobenhavns togstationer: Kobenhavn H. 1. december 1911-1986., Bane Bøger 1986. ISBN 87-88632-14-8.
  • Poulsen, John og F. Larsen, S-banen 1934-2009, Bane Bøger 2009. ISBN 978-87-91434-20-4.
  • Poulsen, John, Byens Baner: Jernbanen i new york gennem 150 år, Bane Bøger, 1997. ISBN 87-88632-67-9.
                                     

5.1. Litteratur. Statistik. (Statistics)

  • Osttælling 2008 DSB og DSB S-tog, s. 19.
  • Statistisk Årbog for København og Frederiksberg og København 1996, new york 1996, s. 132.
  • Kobenhavns Statistisk Årbog 2001, new york 2001, s. 131.
  • Osttælling 2007 DSB og DSB S-tog.
  • Kobenhavns Statistisk Årbog 2004, new york, 2004, s. 125.
  • Statistisk Årbog for København og Frederiksberg og København 1992, new york 1992, s. 143.
                                     
  • dyrehave, hvor den stadig ligger. Tivoli ligger mellem Rådhuspladsen og Hovedbanegården Haven blev åbnet af Georg Carstensen i 1843 og lå dengang umiddelbart

Users also searched:

Hovedbanegrd, Kobenhavns, Kobenhavns Hovedbanegrd, kobenhavns hovedbanegård, københavns hovedbanegård,

...

Encyclopedic dictionary

Translation

Cykelparkering ved Kobenhavns Hovedbanegård MOE.

Ikke et problem. Afbestil indtil 24 timer for aktiviteten starter, og få fuld refusion. Kobenhavns Hovedbanegård: Ture og billetter. Billig overnatning på hostel & vandrehjem i Kobenhavn Danhostel. Hovedbanegård. I 1847 åbnede Danmarks forste jernbane mellem Roskilde og Kobenhavn. Banen fik i Kobenhavn endestation på terrænet foran Kobenhavns. Kobenhavns Hovedbanegård Q Park. Restauranten ligger centralt placeret i Kobenhavn, blot et stenkast fra seværdigheder som Tivoli, Glyptoteket og Tycho Brahe Planetariet. På vores restaurant, kan. Kopi fra DBC Webarkiv. Steel House Copenhagen har en meget central placering i Kobenhavn tæt ved Vesterport Station og Kobenhavns Hovedbanegård. Det betyder også, at.





Kobenhavns Hovedbanegård 7 Eleven.

Fra Kobenhavns Lufthavn. Fra lufthavnen er det muligt at tage toget direkte fra terminal 3, spor 2 mod Kobenhavn. Stå af på Kobenhavns Hovedbanegård, eller​. Hovedbanegården The Square. Hoteller i nærheden af Kobenhavn Hovedbanegård Station, Kobenhavn: Se anmeldelser, billeder og gode tilbud på hoteller i nærheden af Kobenhavn på.


Kobenhavns Hovedbanegård arrangementer, billetter og salsplan.

Rejs nemt og behageligt med DSB til og fra Kobenhavns Hovedbanegård. Kob billetter online og kom frem hurtigt og sikkert. Vælg din afgang og se flere fordele​. Transport Hotel Phoenix Copenhagen. Kobenhavns Hovedbanegård har fire udgange, hvoraf. Banegårdspladsen er det mest uklare rum at træde ud i. Det mest karakteristiske er det store hul i form af. Ombygning af Hovedbanegården for to milliarder lagt frem. Hoteller i Kobenhavn ved Kobenhavns hovedbanegård. Sog, sammenlign og find dit ideelle hotel fra mere end 250 bookingsider. Hoteller nær Kobenhavns. Kobenhavn H Tag toget til og fra Kobenhavn med DSB. Parkering i nærheden af Kobenhavns Hovedbanegård. Q Park Vesterport. 7 min. prebooking Book online. Mere info Åben i Maps. Book nu. Mere info. Q Park. Billigt hotelophold i hjertet af Kobenhavn Wakeup Copenhagen. Forenkling af Kobenhavns Hovedbanegård. – en vej til bedre punktlighed. Februar 2021. Transportudvalget 2020 21. TRU Bilag 159. Offentligt.





Elevatorskakte på Kobenhavns Hovedbanegård Per Aarsleff.

Det beviser en 4×4 meter globus af LEGO® klodser, som kan opleves på Kobenhavns Hovedbanegård, i forbindelse med, at UNICEF Danmark. Kobenhavns Hovedbanegård Bygge. Tagrenovering til Kobenhavns Hovedbanegård. Den 100 år gamle Kobenhavns Hovedbanegård i Danmark har en interessant blanding af stilarter. Stationen.


De 10 bedste hoteller tæt på Kobenhavns Hovedbanegård i.

Matas HovedbanegårdenHovedbanegården1570 Kobenhavn VTlf. 33 13 23 88 Find vej. Åbningstider. Skærtorsdag. I dag. Transport til og fra Copenhagen Island. Kobenhavns Museum soger dine historier om byens stemmer og lyd. Kobenhavns Hovedbanegård, Ankomsthallen. 1954. Foto: Helmer Lund. De 10 bedste hoteller i nærheden af Kobenhavn Hovedbanegård. Du skal stå af på Kongens Nytorv, hvorfra du kan gå til Phoenix Copenhagen på ca. 5 minutter. Hvis du tager Kastrup Lufthavn. Kobenhavns Hovedbanegård. Kobenhavns Hovedbanegård – Den Store Danske. Kobenhavns hovedbanegård. Renovering, forstærkning og brandisolering af stål​ og betonkonstruktioner, der bærer kæmpegulvet i ankomsthallen på.


VÆRDIFULDE KULTURMILJOER I KOBENHAVN Itera.

Mange byer i Skandinavien og Europa til Kobenhavn. Busser ankommer centralt i Kobenhavn med stop på Ingerslevsgade bag Kobenhavns Hovedbanegård. Nyt bykvarter på Postgrunden ved Kobenhavns Estate Media. Hos Danhostel Copenhagen City tilbyder vi en god og billig overnatning på vores Kobenhavns Hovedbanegård, Stroget, Tivoli og Islands Brygges havnebad. Kobenhavns Hovedbanegård – KEND KOBENHAVN. Fra Kobenhavns Hovedbanegård. Fra Hovedbanegårdens spor 11 og 12 går en række S tog med stop på Dybbolsbro Station. Stå af og tag trappen elevator op til​.





Et nyt byrum for Kobenhavns Hovedbanegård.

2.000 cykelparkeringspladser ved Kobenhavns Hovedbanegård, og der vil over de kommende år komme til at mangle fem gange så mange. Kobenhavns Hovedbanegård SCANVIEW. Banedanmark har undersogt en forenkling af Kobenhavns hovedbanegård, som vil medfore færre forsinkelser. Stationen er i dag indrettet til en trafikafvikling, hvor​. De bedste hoteller nær Kobenhavns Hovedbanegård. På Hovedbanegården nær Vesterbrogade finder du vores lækre sushi med fokus på LETZ SUSHI Hovedbanegården. Bernstorffsgade 16, 1577 Kobenhavn K. Bus terminal Ingerslevsgade VisitDenmark. Du finder Memira Kobenhavn lige ved Hovedbanegården. Her udforer vi både undersogelser, operationer og kontroller. Vi korrigerer alle synsfejl med ojenlaser​.





Hoteller i Kobenhavn nær Kobenhavns hovedbanegård.

Afbestil de fleste hoteller. Hoteller ved Kobenhavns Hovedbanegård Book et billigt hotel nær Hovedbanegården på. Tilmeld dig ®. Sushi på Hovedbanegården Takeaway eller to stay LETZ SUSHI. Adresse: Bernstorffsgade 16, Kobenhavn V, 1577. Beklager, vi har ikke nogen Kobenhavns Hovedbanegård tickets on sale i ojeblikket. Ofte stillede sporgsmål​. Kobenhavn Hovedbanegård Kh Danske jernbaner. Udforsk historiske fotografier, kort og tegninger fra Kobenhavns Museum og Kobenhavns Stadsarkivs samlinger.


Del dine historier om sprog i Kobenhavn Kobenhavns Museum.

Gang fra den nærmeste metrostation Islands Brygge. KL Huset ligger centralt i forhold til både Kobenhavns Lufthavn og Kobenhavns Hovedbanegård. Politiet slår dorene op på Kobenhavn H DSB Ejendomme. Gerne til deres fremtidige udvikling. Kobenhavns Hovedbanegård er og vil vedblive med at være et centralt omstigningspunkt for både fjerntogs og pendlertrafik. Transport til Tivoli Hotel i Kobenhavn centralt og nemt, se hvordan. Efter en storre ombygning åbnede Kobenhavns Politi 7. december officielt den nye og udvidede politistation på Kobenhavns Hovedbanegård ved.





Kobenhavns Hovedbanegård Bygge og anlæg Projekter Dansk.

Kobenhavns Hovedbanegård rummer DSB rejsebureau, postkontor, supermarked, shoppingcenter, spisesteder, bager, puslerum og ammestue, toiletter, bad,. KOBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD Spacelab Arkitekter. Stationskapaciteten ved Kobenhavns Hovedbanegård – strategisk analyse. Som led i arbejdet med de strategiske analyser af bedre mobilitet i. Greenpeace forvandler Hovedbanegården for at skabe håb for havene. Vagtåbent: Apoteket har åbent 24 timer i dognet 365 dage om året. Se kort i Google Maps. Ventetid på Kobenhavn Steno Apotek. Tidspunkt, Mandag, Tirsdag​. Memira ojenklinik Kobenhavn. Farvel til briller og linser. De 268 værelser har alle gratis high speed internet, en velassorteret minibar og kvalitetssenge. Hotel The Square er den perfekte base i Kobenhavn både hvis du​.


Kobenhavns Hovedbanegård i Kobenhavn Bestil billetter til dit.

Banedanmark har fremlagt et bud på, hvordan man kan mindske forsinkelser og forbedre forholdene på Kobenhavn H. Emner. hovedbanegården. Stationskapaciteten ved Kobenhavn H Trafikstyrelsen. December 1911, afgik indvielsestoget fra banegården. Kobenhavns Hovedbanegård er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der med sin helt. TRU Forenkling af Kobenhavns Hovedbanegård. Til lordag 1. november forvandler Greenpeace de historiske rammer på Kobenhavns Hovedbanegård med udstillingen Et Hav af Håb. Find vej til KL Huset. Fredet 1983. Præc. 2008. Beskrivelse: Kobenhavns Hovedbanegård ligger centralt i Kobenhavn på grænsen mellem Vesterbo og Indre by med Tivoli som nabo.


Transport Kobenhavn Metro og S tog ved Steel House.

Dette familiedrevne hotel ligger på det livlige Vesterbro, knap 5 minutters gang fra Kobenhavns Hovedbanegård og Tivoli. Der er cykeludlejning og populær. Stationskapaciteten ved Kobenhavns Hovedbanegård – strategisk. Perronlængder på Kobenhavns Hovedbanegård Kilde: Banedanmark. Perron Kobenhavns Hovedbanegård er Danmarks storste station målt på antal tog. Kobenhavn Steno Apotek. Den forste hovedbanegård fra 1847 lå næsten samme sted, men vinkelret på. Den anden lå, hvor Palads biografen nu ligger og med sporene ind over soerne. Kobenhavns Hovedbanegård Politiekspedition Kobenhavns Politi. Kobenhavns Hovedbanegård benyttes dagligt af mere end 100.000 passagerer og er dermed efter Norreport Station den mest benyttede station i Danmark.





...
Free and no ads
no need to download or install

Pino - logical board game which is based on tactics and strategy. In general this is a remix of chess, checkers and corners. The game develops imagination, concentration, teaches how to solve tasks, plan their own actions and of course to think logically. It does not matter how much pieces you have, the main thing is how they are placement!

online intellectual game →