Back

★ Nordisk religion - religion efter by ..



Nordisk religion
                                     

★ Nordisk religion

Den nordiske religion refererer til de religiøse traditioner og skikke, der blev praktiseret af indbyggerne i de nordiske lande i vikingetiden op til religionsskiftet – en periode, der varede fra 700 - til 1300-tallet. Den nordiske religion var en folkereligion, hvor hovedvægten lå på ritualer og sociale bånd. Det var lokalt orienteret, og optræder i mange former. Det kan både være, fordi der var ingen normative tekster, og religios forandring er et grundvilkår for al religion.

I vikingetiden blev mytologi og den rituelle praksis, primært overleveret i mundtlig form. De kilder, der findes, er mere eller mindre tilfældigt parrede. Fra hojmiddelalderen er bevarede skriftlige kilder. Den moderne forskning bygger på dem. De er suppleret med bl.en. arkæologi. På grundlag af den skabte en rekonstruktion af en fælles nordisk religion. Det vil sige, at den nordiske religion er en generaliseret idealbillede.

Nord ikke var en enhed i vikingetiden, men var kulturelt, økonomisk og politisk er forbundet med de omkringliggende regioner. Den nordiske tilhorte den indsamle gruppe, som i jernalderen, har delt mange kult-religiøse træk. Befolkningen i de sydgermanske område, der var konverteret til kristendommen tidligere end i det arktiske. Kildematerialet er meget mere omfattende til vikingernes religion end til ældre germansk religion, og studierne er baseret på det højere niveau i det nordiske materiale.

                                     

1. Baggrunden. (Background)

I vikingetiden var der ingen klar geografisk afgrænsning af norden, idet grænser var flydende mellem kulturområder. Kommunikation mellem landene fandt sted, men den var ikke regelmæssig, og der var forskel mellem den øvre klasse og almuen erfarede – f.ex. rejste kongerne ganske ofte. Den nordiske religion udgjorde et relativt homogent semantisk univers, hvor der sikkert var en høj grad af kulturel kontinuitet i den brede befolkning, mens der samtidigt også må have været en anden udvekslingsproces mellem nabosamfund. Den nordiske kultur var en del af et større germansk fællesskab, som længere ude var en del af et indoeuropæisk fællesskab. Nordisk religion var en samling af lokale religioner, der blev holdt sammen af et fælles nordisk sprog. Religionen var vokset sammen og bestod af mange elementer, som havde meget forskellig oprindelse. Det kunne både være ældgammel tradition og indlån fra andre kulturer. Den norske religionsforsker Gro Steinsland beskriver den baggrund nordisk religion som en etnisk religion eller en folkereligion. Det voksede op som en del af traditionen inden for en bestemt befolkningsgruppe og var en integreret del af en bestemt kultur. Hun påpeger endvidere, at tyngdepunktet i denne religion ikke var i trosforestillingerne, men i den rituelle praksis. Mytologien havde ikke en fast form, men varierede efter tid og sted i modsætning til kristendommen. Det var også knyttet til et bestemt folks territorium, og man blev automatisk født ind i fællesskabet. Betegnelsen Nordisk religion er en moderne rekonstrueret idealmodel, der bygger på strukturelle ligheder, og som derfor ikke afspejler den konkrete religion, som den så ud på et bestemt tidspunkt i et bestemt sted.

Der er ingen fast grænse for, hvornår den nordiske religion opstod, f.ex. der er intet, der tyder på, at dette var afgørende religiøse forandringer på overgangen mellem jernalderen og vikingetiden omkring 750 e.v.t. Kildematerialet for tiden, men også yderst spinkelt. Norden har været beboet af mennesker siden slutningen af den sidste istid, men graden af den kulturelle kontinuitet mellem det oprindelige jæger-samlersamfund og det samfund, vi mor i vikingetiden, er fuldstændig ukendt. Forskellene mellem de to samfund betyder, at det er meget usandsynligt, at der ikke er nogen sammenhæng mellem religionen i de to epoker. Det vides heller ikke præcist, hvornår de traditioner og forestillinger, der karakteriserede vikingetidens religion, opstod. Omkring 300 e.v.t. dukker de første spor op fra det germanske område, der indikerer dyrkelsen af guder, som bar de samme navne som vikingernes.

                                     

1.1. Baggrunden. Den indo-europæiske forbindelse. (The indo-european connection)

Begrebet den indo-europæiske dække et sprogligt slægtskab mellem sprog af en række folk, der hovedsageligt stammer fra den syd-vestlige del af Eurasien. Teorien om et indo-europæisk base for den nordiske kultur er derfor baseret på sproglige ligheder. Pga. dette slægtskab er det en udbredt formodning om, at der også er et kulturelt slægtskab mellem indo-europæiske talende folk. Det har længe været almindeligt antaget, at den indo-europæiske sprog, som bredte sig til Europa og det vestlige Asien mellem 4. og 3. årtusinde f.kr.v.t. Denne teori er i høj grad baseret på den litauisk-amerikanske arkæolog Marija Gimbutas arbejde. For nylig, den teori er blevet udfordret fra både den sproglige og den genetiske side, r.ex. den engelske arkæolog Colin Renfrew fået en masse opmærksomhed for sin teori, at denne udvidelse, som kan dateres tilbage til omkring 7000 f.kr.v.t., dvs. samtidig med udbredelsen af agerbruget i denne del af verden. Denne udvidelse var ikke resultatet af en pludselig overgang, men fandt sted langsomt og gennem en naturlig ekspansion af dyrkningsområderne. Renfrews teori har i dag mistet mange stotter, og Kurgan-hypotesen om omfattende vandringer er igen den mest udbredte.

Der har i forskningen været en udbredt forventning om, at de myter og overbevisninger af de forskellige indo-europæiske folk har en fælles oprindelse i et indo-europæisk kultur. Anders Bæksted påpeger dog, at den tilsyneladende almindelige funktioner i forskellige kulturer kan også være udtryk for almindelige menneskers ideer, og det er derfor resultat af parallelle udviklinger, eller udvekslinger mellem folk. I dag er tilbojeligheden til at tale om en fælles indo-europæiske kultur er blevet mindre og mindre. Det eneste element i den nordiske religion, der peger på en direkte sproglig forbindelse til en proto-indo-europæisk religion, er den navn af gud Tyr.

                                     

1.2. Baggrunden. Blandingskultur

De nordiske sprog tilhorer den germanske gruppe, og det er oplagt at søge efter paralleller til nordisk religion blandt de folkeslag, der tilhorte denne gruppe. Germansk kultur var et sprogligt og i vid udstrækning mistet kulturelt fællesskab, og intet tyder på, at det nogensinde har været en fælles politisk organisation. Ligheder i de overleverede gudenavne er tegn på en kulturel forbindelse mellem det syd-og det nordgermanske område. Navnene på de dage i ugen er det tydeligste bevis. Et andet tegn er runerne, der blev benyttet over hele det germanske område. Gro Steinsland påpeger, at den nordiske kultur blev afskrækket mellem de germanske, keltiske og samiske kulturer. Hun lægger i sin karakteristik af den nordiske kultur vægt på Norden lå i udkanten af det germanske område, og at området derfor har været mere åben for at nabokulturerne.

I ældre forskning har der været en tendens til at tro, at det var samerne, der lånte fra de germanske nordboer, og ikke omvendt. Gro Steinsland påviser, at samerne blev betragtet som en mere ligeværdig kultur af nordboerne, end tidligere antaget, og derfor er opmærksomheden vokset på flere fællestræk mellem de to kulturer, herunder opmærksomheden på sejdtraditionen, som hos nordboerne har store ligheder med den cirkumpolare shamanistiske tradition. Det betyder, at forskerne i de seneste år er blevet mere åbne over for muligheden for en samisk påvirkning af nordisk religion. Steinsland mener dog, at der længe har været et overdrevent fokus på lighederne mellem sejd og samisk noaidetradition, hvilket har skygget forskelle mellem dem. Hun foretrækker at beskrive de to kulturer som to selvstændige enheder, der i årtusinder sameksisterede i Skandinavien. Hun mener, at lighedspunkterne mellem dem ikke nødvendigvis behøver at være resultatet af direkte lån, men snarere at de er udtryk for modepunkter mellem to forskellige kulturer. Hun påpeger nemlig, at der var store forskelle mellem den samiske og den nordiske samfund, hovedsageligt fordi den ene var nomader, mens den anden var lang sigt.



                                     

2. Historie. (History)

Det nordlige europa var indtil midten af 1. millennium-e.v.t. næsten ingen skriftligt. Men vi har takket arkæologiske fund, en række objekter, der kan fortolkes religiost, og på forsiden rigdom af fund, der kan tolkes i en religios sammenhæng.

                                     

2.1. Historie. Bondestenalderens vandånder

Fra den neolitiske periode, kendt for tilbud af både flintokser, og fartøjet af jorden, dyr og mennesker fra Store Åmose på Sjælland. Fandt grenplatforme i moser, som er fortolket som fast offerpladser og sundhed, der ojensynligt har været længe i brug. For at forstå tankegangen bag sop anvendes etnoarkæologiske metoder, det vil sige undersøgt relationer mellem oprindelige folk i Melanesien, blandt andre Mae Vægt-folket på New Guinea. For dem, det har vist sig, at "blandt de vestlige klaner spiller lille have og damme en vigtig rolle i de ritualer, der skal gøre forfædres ånder ind eller undertrykker deres vrede over brudt tabuer. Skjult i den tætte skov, hver klan lidt så som de betragter som det sted, hvor forfædrene magten er koncentreret. "For de andre stammer, han eller hun kan være en bakke med en vandlob eller et særligt formede sten, som er tilholdssted for den forfædres ånder. Fælles for disse lande er af den overbevisning, at de ånder, der udsender en kraft, der gør det frugtbare land, så afgroder voksende, husdyravl, og de kvinder, fodre sund født, mænd er modig under krigen, og at sygdomme og ulykker kan undgås. For at opnå alle disse varer er udført ritualer, herunder ofre for at forstå det, de vil, og gøre dem godt-indstillet over for stammen.

Den ældste af de menneskelige ofre i Danmark går tilbage til agerbrugets indførelse. Den tænkning, der ligger bag dem har antropolog Fitzjohn Porter Poole på stammen Bimin-kuskusmin af Ny Guinea, som er angivet, der fangede en mand fra en nabostamme og dræbte ham i en serie af ritualer og ceremonier, der trak dodskampen ud så længe som muligt. Død og ritualer til at styrke livskraften i afgroderne og stammens medlemmer. Det kan antages, at lignende motiver bag, at det ikke er muligt, at i bondestenalderens de Nordiske lande.

                                     

2.2. Historie. Bronzealderen solkult. (The bronze age solkult)

De ældste billeder, som havde en religios betydning, der stammer fra ca. 2000 f.v.t. ved overgangen til bronzealderen. En særlig berømte fundgruppe fra denne tid i Nord er udskæringer. De er billeder med klare religiøse motiver. Uanset om de repræsenterer guder eller mennesker, som laver religiøse handlinger, er tvivlsomt, men de er skabt i forhold til en frugtbarhedskult med solen som det centrale element. Andre bronzealderfund som solvognen og de dekorationer på rageknive tegner et lignende billede. Guders navne eller de myter, der blev fortalt om dem, selvfølgelig, kan ikke udledes af disse resultater, og det er uvist, om der er en direkte forbindelse mellem passagen af religion og senere tider. Den danske religionssociolog Morten Warmind mener, at fundene fra bronzealderen med en høj sandsynlighed for, skildrer de ritualer, når udstyr, som er fundet i dyr og mennesker på udskæringer. I fundmaterialet vises skibe og heste, der ofte, og ritualer har været fokuseret på bevægelse og processioner i en eller anden form. Hans forslag er, at disse processioner udtryk for en mytes forlob, og at deltagerne gennem deres deltagelse blev opfattet af guderne selv under ritualet.

Den danske arkæolog Flemming K gennem en systematisk undersøgelse af de billeder fra den rageknive og helleristninger forsøgt at rekonstruere den bronzealderens religion. Han har påpeget, at solen lader til at stå i midten af en kult, der var centreret om passage af solen gennem dagen: sin revival i ost, en gang i løbet af dagen, faldende mod vest, og forslaget om natten. Billederne viser, at solen var tilsyneladende er forbundet med særlige dyr og transportformer. Solmyten synes at vise følgende forlob: en fisk, der fører til, at solen fra en "natteskib" op til "morgenskib" i himlen på en hest, der fører skibet over himlen om dagen fisken følger med, men bliver spist af en fugl af byttedyr under transporten, indtil moderen af slangen, der fører solen tilbage til vandet, og et andet skib, som vil føre solen gennem underverdenen om natten, når det er sandsynligvis på den nye får den selskab af en fisk, der hjælper den tilbage til udgangspunktet ved solopgang, det vil sige en symbolsk fremstilling af solens daglige cyklus, som set fra jorden.

Som en bekræftelse kan være tænkte på Solen, der er kun guld-belagt på den ene sidesvarende til solen i dagtimerne, mens den anden hånd var ikke lige til solens mangel af huden om natten. Også kan hjulkors på helleristningssten ses som et billede af den samlede forlob af solens rejse, og måske også af året.



                                     

2.3. Historie. Jernalderen. (The iron age)

De ældste skriftlige kilder om religion i Norden stammer fra jernalderen i Middelhavsområdet, og er skrevet på græsk eller latin. I de fleste tilfælde de gudenavne, som vil blive fortolket fra forfatterens kulturelle baggrund. Navnene er ofte oversat til latin eller græsk som Jupiter og Mars. Derudover der korte beskrivelser af de gamle nordiske religiøse praksis. Den mest omfattende er skrevet af den romerske forfatter Tacitus. Hans værk Germania er en af de mest interessante kilder til den nordiske religion i denne periode. I det arbejde er bl.en. en rapport om dyrkelsen af den kvindelige gud Nerthus. Hendes navn er etymologisk forbundet med den yngre gud Njord. Tacitus nævner også andre guder med stærke paralleller til guderne i de yngre kilder, men de har alle fået romerske navne. Denne beskrivelse har betydet, at mange forskere har konkluderet, at der er en høj grad af kontinuitet i religion i de Nordiske lande, fra jernalder til middelalder. Et af problemerne med Germania er dog, at den bog står næsten alene som kilde, og mulighederne for sammenligning. Ofte taget kontinuitet, men for givet, og der har været sluttet baglæns fra et senere tidspunkt for at gøre det muligt at fortolke og forklare indholdet i teksten. Det har bl.en. fik Allan A. Lund til at påpege, at Tacitus beskrev en af romerne helt ukendt og meget fremmedartet verden, som ikke kunne forklares uden brug af omfattende sammenligninger og oversættelser til den kendte romerske forhold. Og at Tacitus tekst ikke nødvendigvis indeholder rene objektive observationer.

I vikingetiden og i jernalderen boede langt størstedelen af befolkningen, enten i små landsbyer eller isolerede gårde. De første spor efter de byer kan spores fra omkring begyndelsen af året, men egentlige byer i hele Skandinavien fandtes først mod slutningen af perioden. En ægte urban civilisation opstod i forst mange århundreder senere. På alle niveauer af samfundet, der var ledere, der stod i spidsen for fællesskabets ritualer. Hans magt blev bekræftet gennem udveksling af ressourcer og loyalitet, var kongen r.ex. helt afhængig af folks støtte, dvs. den jordbesiddende bonders, for at bevare sin position.

Det religiøse liv var knyttet til samfundslivet, og centreret omkring fællesskabet i det. Landbruget var langt den vigtigste industri i hele perioden, og fokus i religion og kult var derfor af frugtbarhed og beskyttelse mod naturens kræfter og ulykker. Opfattelsen af en direkte kommunikation mellem guder og mennesker, som er afgørende for samfundets trivsel var en meget grundlæggende idé. Forestiller man sig, at guderne manifesterede sig direkte i alle aspekter af livet, og derved fik alle de foranstaltninger potentielle religios betydning. Hojtider, og parterne var et spørgsmål af fælles interesse, i en beskrivelse af en stor kultfest i Uppsala, fremgår det, f.ex., det var en strafbar handling, til at mislykkes. Den guddommelige kraft var til stede overalt, og der er direkte involveret i alle aspekter af livet goremål. I det traditionelle samfund var der ingen skelnen mellem det religiøse og andre forhold i livet, og religionen var derfor en dybt integreret del af hverdagen. I denne forestilling, der ikke forsvinder ved overgangen til kristendommen.

                                     

3. Egenskaber viking religion. (Properties of the viking religion)

Den danske forsker i religion Jens Peter Schjodt har beskrevet den nordiske religion som en praksis-orienteret. Ifølge ham lagde nordboerne ikke vægt på moral, men med fokus på overholdelsen af en række religiøse pligter. Formålet med religionsudovelsen var at opretholde et godt forhold til de magter, som styrede verden. Kontrol var delt mellem forskellige typer guddommelige magter, og et fremtrædende element i de bevarede kilder til den nordiske religion er forestillingen om en permanent konflikt mellem guderne og fjendtlige kræfter, der ofte blev kaldt jætter. Guderne var dem, der sorgede for orden og rigdom for de mennesker, mens de giganter, der sogte igen at kaste verden ud i kaos, det er, at omgore skabelsen af verden. Den engelske religionsforsker Hilda Ellis Davidson har beskrevet den uendelige kamp mellem fjendtlige kræfter som en afspejling af eget slidsomme liv.

I modsætning til i den samtidige kristendom, var der tilsyneladende ingen formel præstestand i det traditionelle nordiske samfund. Hver runefragmenter antyder dog, at der har eksisteret særlige kultspecialister med andre funktioner i samfundet. De har ikke været en professionel klasse. Men generelt har en egentlig refleksion over religion, der i kristendom går under mange navne, såsom eksegese og teologi, ikke været til stede.

Religionen var nært relateret til samfundet, og det var ligesom enhver anden menneskelig interaktion og kommunikation i en social sammenhæng. Det skal derfor forstås og beskrives med henvisning til det samfund, det var udovet i. Norden var i vikingetiden præget af den økonomiske og faglige forskelle og store afstande. Politisk og økonomisk var de tre overordnede regioner i de senere stater Danmark, Norge og Sverige orienteret i hver retning. Dermed var der internt store kulturelle forskelle mellem dem. I arkæologiske udgravninger kan være f.ex. bemærk, at der er stor variation i gravformer og gravgaver mellem regionerne; de kan måske være et resultat af religiøse forskelle. Stednavne viser også, at den samme gud, og blev dyrket overalt. Samtidig blev hele Norden bundet sammen af det fælles sprog og den fragt, der overalt var den mest effektive rute. Man forstod derfor hinandens skikke og religion i Norden, og kunne sætte pris på den samme poesi og litteratur. Der var en fælles kultur, som var særegen for de Nordiske lande. De mange paralleller og ligheder gør, at vi kan tale om en særlig nordisk religion.

Myterne fortæller om gudernes tilværelse som et liv i uafbrudt kamp mod fjendtlige magter, hvilket var en afspejling af det liv, de primært landbrugs-nordboer selv boede. Andre vigtige mytologiske temaer var lov, orden og dens relationer mellem mennesker, samt frugtbarhed og rigdom. Ud over emner som krigeridealer, digterisk inspiration og magt. Det religiøse var en selvfølgelig og integreret del af dagliglivet, og man skelnede mellem det religiøse og det almindelige. Ligesom man ikke opfattede skellet mellem det naturlige og det overnaturlige, som noget, der lå mellem det virkelige og det uvirkelige. I lighed med alle andre formoderne kulturer har opfattet overnaturlige væsner som virkelige og nærværende. Og ligesom i andre religioner, har kommunikation mellem guder og mennesker spillet en stor rolle i den religiøse praksis. Du så det som afgørende for både samfundets og den enkeltes trivsel, at forholdet til verdens styrende magter var godt.

I den for-kristne tid var ikke et begreb, der svarer til vore dages religion, og i nordisk sammenhæng stammer begrebet hedenskab, fra den kristne tid, og det er en parallel til lignende begreber fra de øvrige germanske områder. Det stammer fra en oversættelse af det latinske begreb paganus, der betyder landbefolkning, hvilket var en hentydning til at landområderne i romerriget i kristendommens ældste periode overvejende var ikke-kristne i modsætning til byerne. Det begreb, der kommer tættest på er sidr. Det betyder sæd, dvs. tradition og skik. Den gamle religion blev i sagaerne kaldt sidrforn de gamles / forfædrenes sædvane, mens kristendommen blev kaldt nýa sidr ny brugerdefineret.

                                     

3.1. Egenskaber viking religion. Mytologi. (Mythology)

Mytologien, som vi kender fra de islandske håndskrifter, som er baseret hovedsageligt på ældre fællesgermanske. Kun i de Nordiske lande, som overlevede den tradition, der er lang nok til nogle af de myter, der registreres i tekster og blev overleveret til eftertiden. Især den islandske digter edda, i 1200-tallet, skrivning af fortiden, mundtligt leveret gude-og heltesagn i den islandske Edda. Især fra islandske kilder, derfor har vi adgang til en omfattende mytologiske materiale, der kan suppleres med andre relikvier.

Den nordiske religion var polyteistisk: man forestiller sig, at verden var befolket af en række af guddommelige væsener, der sammen blev kaldt vætter. Den mest fremtrædende i den skriftlige myter var de guder, som tilhorte asernes slægt. En anden vigtig gudeslægt var vanernes. Derudover var der også en lang række lokale guder, hvis navne er sjældent bevaret, samt guderne af de særlige problemer og husguder, dem, som den hellige Birgitta s brev 14. tallet omtalt som tomme guder. Til denne gruppe af anonym guder rengøring er også diserne, nornerne, elvere osv. De giganter, der har dannet deres egen slægt, der var fjendtlige holdning til aserne. På samme tid i besiddelse af de giganter et potentiale, der kan realiseres gennem guderne ved vielsen af en af aserne og en jættekvinde.

Myterne handler primært om konflikten mellem de tre vigtigste slægter: aserne, vanerne og jætter. Guderne er beskrevet som almægtig. I stedet deres herredomme konstant udfordret af giganter. De er på deres side, repræsentanter for naturens kræfter: foranderlighed, frugtbarhed, dod og kvindelighed. Mens de guder, der repræsenterer mennesker, civilisation, mandlighed og stabilitet, herunder udøvelse af udodelighed. De historier, som symboliserer menneskets set fra en mandlig synsvinkel er det en konstant kamp for overlevelse i en verden domineret af en tilsyneladende modsætningsfyldte og destruktiv karakter. Den nordiske mytologi bærer dog ikke præg af det dualistiske ideer onde over godhed. Kæmperne skal derfor ikke ses som paralleller til de djævle og dæmoner, men som modstandere med deres egne mål og interesser.

Guderne opfattes ikke som blot metafysiske guder, hvis vi skal tro Snorre Sturlusson. I den første del af Heimskringla, han beskriver Odin, som en virkelig person, der rejser fra Volgaflodens egne mod Nord, og det skaber et kongedomme. Viking konger så sig selv som efterkommere af Odin.

                                     

3.2. Egenskaber viking religion. Kosmologi. (Cosmology)

De forskellige mytologiske familier i beboede del af verden. Guderne havde deres hjem, Asgård, i midten af verden, hvor træet Yggdrasil stod. Asgård er nogle steder, der er beskrevet som en frodig og dejlig, blandt andre ting, kan det ses, at de fleste af guderne besad magiske genstande, og især våben. Der er dog også elementer, der udtrykker overflodighed, som svin, kan du blive ved slagtning, men hele tiden, eller ringe af guld, der hele tiden kom ud. Omkring Asgård var middle earth, i den verden, og meget lå Jotunheim, der var hjemme. Hertil kommer, at den eksisterede dodens verden, Helheim, i underverdenen, som også var beboet af andre typer af væsner som alfer og dværge. Forskellige tekster, der nævnes, at der i alt var der ni verdener, men navnene på dem, deres indbyrdes placering og beboere er forskellig fra tekst til tekst. Den kosmologiske division er en afspejling af den virkelige verden, som den så ud fra gården. Det kendte og stabile til gårdsbygningerne og de felter, der skal sammenlignes med Asgård og midgård, og de farlige, uopdyrket land i verden, med den Jotunheim.

Den brede mytologisk fortælling om en kosmisk magtkamp mellem guder og kaosmagterne. Guderne repræsenterede den ordnede verden, kultur og civilisation, der er konstant truet af naturens kræfter, repræsenteret af jætterne og kaosuhyrerne f.ex. Han sad og midgårdsormen. Verden var et resultat af aserne Odin, Vile og Ves at dreje den forstyrrede urverden repræsenteret af de mest berømte søn, thor, og så længe de guder, der kan dominere de andre magter, ville verden passere. I den sidste ende, de vil, men mister power play, og naturens kræfter ville endelig få den øvre hånd og odelægge den ordnede verden. I den sidste kamp af Ragnarok, vil de styrende guder falde, og verden går under i et brand, hvorefter en ny og bedre verden, vil komme ud af den gamle.



                                     

4. Religion og samfund. (Religion and society)

Religiøse forestillinger, institutioner og religios praksis afspejler det samfund, de er født i. Den måde en religion manifesterer sig i sociale sammenhænge er derfor en vigtig indgang til beskrivelsen af den. Vores viden om den sociale struktur og sociale klasser, rolle i religionen er meget lille i forhold til den vi har om myter og ritualer. Den norske historiker Sverre Bagge mener, at tekster som den islandske Heimskringla viser at religion og mytisk tænkning var en vigtig del af verdensopfattelsen, og derfor uden tvivl har været en vigtig faktor i den måde, hvorpå dagliglivet blev organiseret i det før-kristne Norden. Religionsforskeren Jens Peter Schjodt har forklaret kilder tavshed omkring dagligdagen med, at forhold, der var selvindlysende for den tid, kun sjældent blev beskrevet i teksten til venstre. Da hovedparten af de skriftlige kilder til vikingernes religion blev nedskrevet fra o. 9. århundrede e.v.t. i Island, er det i høj grad var den sociale struktur, der på den tid, der blev afspejlet i beretningerne. De vigtigste sociale institutioner overlevede religionsskiftet i Island i det 11. århundrede, og det samfund, som vi forældre i sagaerne ligner derfor meget af landet, for det kristne fællesskab. Vi må dog antage, at jo mindre en institution var associeret med den gamle religion, jo større chance for overlevelse i uændret form, og at de mest prominente religiøse institutioner må være forsvundet, da den traditionelle religion forsvandt. Det islandske samfund var imidlertid på en række områder forskelligt fra samfundene i det øvrige Norden. Her var der f.ex. ikke et egentligt aristokrati, og det var et immigrantsamfund, så overraske, ikke spillede den samme rolle her. I ættesystemet blev individets tilhorsforhold, der er defineret mindst tre generationer i mandslinjen. Ættens funktion var primært at beskytte ættens odel, dvs. arvestykker: jord, kvinder, født o.de kan lide.

                                     

4.1. Religion og samfund. Forfædrekult

I det nordiske samfund vedblev de afdode til at spille en stor rolle for deres pårørende. Findes i flere sagaberetninger episoder, hvor levende slægtninge taler med de dode gennem åbninger i gravhoje, og derfor var forfædrekult måske et helt centralt element i religionen. Forfædrekult var så central for nordboerne, at det var et af de væsentligste stridspunkter, da kristenretterne blev indført. Arkæologiske fund peger i samme retning, og bl.en. i Syddanmark har man konstateret gravkonstruktioner, der muliggjorde gavelægning også efter begravelsen. Det tyder på, at man ofrede til de dode. Ofre og libationer med ol o.de kan lide. har sandsynligvis været udbredt over hele Norden. Ved navngivning spillede slægten også en stor rolle, da man ofte genbrugte navnet på en nyligt afdod forhold, som man mente kunne leve videre i den nyfodte barn. Kilderne viser, at man forestiller sig, at de dode sorgede for hans fortsatte kraft og rigdom, men de viser også, at forholdet mellem dode, og live var blandet, da kontakten med dodsriget var farligt. Derfra kom der frugtbarhed og dod. De dode slægtninge blev måske opfattet som en form for guddommelige væsner, der værnede om slægtens ejendom. Derfor, den rituelle kontakt opfattet som livsnodvendig, hvilket kan være grunden til, at sådanne ritualer var i brug i afsides egne i Nord, helt op til moderne tid. Besøg den lå i nærheden af de levende, boliger, og de blev opfattet som den dodes boliger og var derfor naturlige steder at opretholde forbindelsen til dem. En grav var også et særligt kraftfuldt sted, og de genstande, der var derinde var ligeledes kraftfulde, Steinsland har derfor foreslået, at de tilfælde af gravåbninger, der er blevet fundet i gravhoje, måske ikke er vidnesbyrd af gravroverier, men snarere om at man i lokalsamfundet har hentet disse kraftfulde genstande ud af højen. Åbning af en hoj var så ressourcekrævende, at det er umuligt at foregå ubemærket, og derved var det i praksis, uladsiggorligt. Vi kender flere litterære eksempler på at våben og lignende er taget ud af en grav. En anden måde at huske den afdode var at rejse stenstotter. En mursten monumentalitet var i sig selv et værktøj, men ofte er de også blev forsynet med en indskrift. Det var en skik, der var opstået længe efter vikingetiden, og som fortsatte ind i kristen tid. På flere sten fremgår det, at de var rejst af kvinder eller for kvinder, hvilket tyder på, at kvinder spillede en større rolle i samfundet, end det fremgår af de skriftlige kilder. Der kan forfædrekult kan være en integrerende en del af den store blótgilder religiøse fester gennem mindeskåle. I flere kilder knyttes til alfeblót, der sandsynligvis var en slægtsorienteret hojtid. Elverne var i sig selv knyttet til både frugtbarhed og dod, en kombination der kendes fra mange religioner, og dermed, måske, at forfædrene.

                                     

4.2. Religion og samfund. Klasse og slægtssamfund. (Class and slægtssamfund)

Samfundet og den enkelte i den kristne æra var defineret af slægtstilhorsforhold og den rolle, sproget i bred forstand. Vi ved, at visse ritualer og guder, var især knyttet til den øverste klasse. Samfundet var skarpt klasseopdelt, noget, bl.en. har fundet ved hjælp af den. udgravninger af kirkegårde. Der var en betydelig social kløft mellem dem der ejede jord og dem der ikke gjorde, men det vigtigste var, om det var gratis, eller en tjener. Men forskellige klasser havde forskellige behov, og dermed anden verden. Det betyder, at den samme pantheon og mytologi, kan have forskellige udtryk, afhængigt af hvor i samfundet, man var. I hver husstand havde husherren største autoritet, og hans egen familie havde en klar prioritet for sygeplejerske og gårdskarle, der igen stod over trællene, som stod i bunden af hierarkiet. Husherren stod også for husstandens religiøse liv, og han havde en position, der i omrids, var parallel med pater familias i det antikke romerske samfund. Den sociale struktur i det før-kristne Nordiske bl.en. stammer fra de islandske sagaer. Her blev de enkelte slægtstilhorsforhold hovedsageligt fastlagt på grundlag af faderen, og i visse slægter blev regnet som finere end andre. Det betød, at selv hvis matrilineære slægtsbånd havde en vis betydning, og de blev betragtet som mindreværdige i forhold til de patrilineære. Kvinder bør helst skulle gifte sig "opad", mens mændene ikke kunne gifte sig med medlemmer af en generation. Forholdet mellem de pårørende fra modrene og den mandlige side kunne få betydning under konflikten mellem de forskellige generationer. Selv om den fædrene slægt havde forrang, var den modrene side som mobiliseret, hvis det indebar en fordel, f.ex. i relation til generationsskifte.

Den australske religionsforsker Margaret Clunies-Ross har fremfort teorien om, at de sociale uligheder i samfundet kom til udtryk i myter, i form af asernes dominans over de andre familier af guder og mytologiske væsner i det hele. Hun mener, at både den sociale og den mytiske stratifikation forankret i opfattelsen af mænds højere værdi i forhold til kvinder og mandslinjens forrang overfor kvindelinjen i en generation. I mytologien, når guderne sig normalt ikke med jættekvinder. Normalt, blot med andre asynjer. Slægtsmæssigt var aser og jætter nært beslægtede gennem Bestla, mor til Odin, Vile og Ve, men asernes dominerende position og gjort ægteskabelige forbindelser og skabt konfrontation mellem de to ætter. I det mytologiske system udgør både guder slægter og jætteslægten deres egne sociale grupper, og de fungerede som adskilte klaner i samfundet, f.ex. levede kæmperne på familiemonstre, der lignede guder og mænd. Hun mener dog, at denne ulighed i høj grad på grund af de overlevende tekster blev skrevet af mænd fra en mands synspunkt. Runesten, og sted navne antyder dog, at kvinder spillede en større rolle i samfundet, end de litterære kilder.

I Gylfaginnings oprettelsen sker aserne og jætterne ætter uafhængigt af hinanden, men man opnår hurtige forrang over de andre. Det ser ud r.ex. til aser, tog jættehustruer i den tidligste fase, men ikke vice versa – med én undtagelse: Lokes far var konge, og hans mor var asynje, der sandsynligvis var forklaringen på hans monstrositet og tvetydighed. Tidligt blokeret guderne for oprettelsen af et afbalanceret forhold mellem de to ætter, når Odin og hans brodre dræbt jætternes stamfader, Ymer og nægtede at lade asynjer gifte sig med jætterne. De tvinges derfor en underordning af jætteætten og kvindesiden. I den nordiske kosmologi blev de giganter, der er forbundet med kvindelighed, og asher med mandighed.

I en myte blev klasseopdelingen lavet, som om det var indstiftet af guderne. Under navnet Rigr besøgte guden Heimdall i digtet Rigs vandring tre forskellige menneskepar. Ved hvert besøg, byggede han en kvinde og skabt i den måde, de tre samfundsklaser: en tjener, en landmand, og magnat. Det første par var de Store-bedsteforældre, og de fik sonnen Tjener, den næste var Bedsteforældre, de fik Karl den frie bonde og den sidste var de Forældre, der har modtaget den Britiske aristokrati. Jarls egen søn fik navnet Konnungr kongen, der grundlagde den fjerde klasse, kings. I digtet anerkendt Rigr kun hans faderskab til Jarlen, i det nordiske samfund havde et uægte barn, anerkendt af faderen for at indgå i hans familie. Den norske religionsforsker Gro Steinsland mener, at det er vigtigt for forståelsen af den myte, da den kun Jarls efterkommere kunne regne sig selv som den retmæssige efterkommere af gud. Hun vil derfor fortolke den myte, som en legitimering af de herskende klasser position af magt. Da aristokraterne var den eneste legitime arvinger, guds, var de også de eneste retmæssige ejere af den guddommelige kulturelle gaver som odel land, runemagi, ritualer, samt brætspil og svømning. Myten understottede en overklassesynspunkt på en socialgruppes dominans over den anden. Sammen med de overnaturlige væsner var den genealogiske ældste gruppe af giganter og oldeforældre, der er placeret nederst i hierarkiet. Men det er svært både tid og sætte digtets oprindelse, og vi er derfor ikke, om det er den vikingetid eller middelalder samfund, det afspejler. Rapporten afspejlede måske en kulturel indflydelse fra den kristne ideologi om de tre socio-økonomiske klasser.

Den sociale struktur i det nordiske samfund var baseret på aftaler og alliancer mellem familier. Ægteskabelige forbindelser var et vigtigt element i etableringen af den enkelte families netværk og relationer. Hertil kommer, at det sociale hierarki, der fungerede som en begrænsende faktor på, hvem man kunne gifte sig. I sagaer og myter fungerede kvinder som objekter, der kunne udveksles. Det betød ikke, at kvinder ikke kunne optræde både selvbevidst og magtfuldt, at det kan være f.ex. ved at etablere det rette fordelagtigt ægteskab. Sagaerne rummer også mange eksempler på de problemer det skaber, hvis kvinden ikke sporges, for at gå ind i et ægteskab, selvom det juridisk ikke var nødvendigt. Litteraturen er imidlertid næsten udelukkende skrevet ud fra mandligt synsvinkel, og omfatter praktisk taget aldrig kvindelige stemmer. Runetekster og stednavne fortæller dog, at kvinder kunne have en ganske fremtrædende rolle i samfundet. I mangel af voksne sonner en kvinde, der kunne fungere som slægtsoverhoved, men kun indtil hun blev gift. Dette afspejles f.ex. i myten om den Skade.

I religios forbindelse var slægtstilhorsforhold ofte beskrives ved hjælp af den. den overnaturlige skikkelse fylgje, en guddommelig repræsentant for overraskelse. Det havde ofte dyrekrop og kunne ledsage eller repræsentere en person. Det var ikke alle, der kunne se det, og heller ikke det, som det kom. Fylgjen var en afspejling af de egenskaber, der er relateret til de familie medlemmerne af mænd af adelig afstamning kan blive fulgt af en bjørn eller lignende. I de historier, en fylgje derfor bruges til at afsløre en persons virkelige afstamning.

                                     

4.3. Religion og samfund. Sakral kongemagt. (Sacral kingship)

Kongens rolle i vikingetidens samfund er usikker, det er f.ex. han havde ret til at udøve sin magt i fredstid. Sandsynligvis var der også forskelle mellem ost og vest nordiske samfund. Og hvorvidt der eksisterede en sakral kongemagt i Norden i vikingetiden, er kontroversielle. Flere faktorer tyder på, at det faktisk var tilfældet, var det bl.en. der er ansøgt om herskerne, at de nedstammede fra guderne, og at de var udstyret med en særlig magt, kongelykke, der sikrede frugtbarhed til hele landet, de var kultledere, og kunne selv blive ofret til guderne. Hvad der taler imod, er at de måske snarere skal ses som dem, der gennem ritualer og ideologi var blevet sat i centrum for hele samfundet. Gro Steinsland peger dog på, at der er intet, der tyder på, at herskeren selv blev opfattet som guddommelig, men at det snarere var de religiøse handlinger og symboler, som var knyttet til rollen, der gav riget hellige kraft.

Det moderne ord king kommer fra den norrone ord konungr. Der betyder søn af en fornem mand eller mand, som nedstammer fra guderne. Faderskabet blev afgørende for kongens position, Morten Warmind har vist, at det fremgår, at alle former for lederskab i de germanske samfund var slægtsmæssigt funderede. Prinsen hovedfunktion var på det mytologiske plan at opretholde kosmos, dvs. for at sikre den finansielle interesser, herunder krigslykke og frugtbarhed. Derfor var et godt forhold til guderne, en nodvendighed, og påberåbelse af slægtskab var en måde at opnå dette.

Gro Steinsland mener at være i stand til at læse betydningen af herskerens afstamning i de mytologiske fortællinger og familien skaberen, som vi kender fra nogle af de mest magtfulde fyrsteslægter. De beskrev i reglen en erotisk forening mellem en jættekvinde og en gud, som resulterede i, at familien forfader. Hun mener derfor, at det er muligt, at bryllupsmyter af denne type var et centralt element i den nordiske herskerideologi, og deres formål var at etablere en forbindelse mellem herskeren og hans land, jættekvinden var en repræsentant for landet, og samlejet for dets frugtbarhed. Legender af lignende struktur blev i ovrigt brugt til at legitimere fyrstens arveret langt op i middelalderen. Ifølge ideologien opstod fyrsteslægterne i en tilstand mellem modsatrettede kræfter, dvs. mellem kæmper og guder. Resultatet var ikke noget, der var halvt giant og halvt gud, men noget helt andet, og at der derfor var fyrsterne ikke selv guder. Deres ekstraordinære skaber dog betydet, at de havde særlige veje, de skulle ikke leve et langt og fredeligt liv, men i stedet gøre en spektakulær eller usædvanlig vis.

I den Yngre Edda, synes at Odin som den mytologiske parallel til fyrsten, en position han tilsyneladende forst havde været i slutningen af vikingetiden. Andre kilder viser, at Frej også har været knyttet til fyrstemagten, hovedsageligt under navnet Yngve / Ing. Morten Warmind mener, at Ing sandsynligvis på et tidligere tidspunkt kan have været en selvstændig guddom med en mere fremtrædende plads i forhold til fyrsten, der på et tidspunkt smeltede sammen med Frej. Kongens kosmiske rolle, der forbinder ham til vanerne. Blandt Hendes gaver til fyrsterne var krigslykke og strategiske færdigheder.

En anden myte, der omhandler kongernes position og rolle Rigsthula, der beskriver den rækkefølge, som en gudgiven tilstand. Digtet kan således tolkes som en legitimering af et sakralt kongedomme, da kongefiguren nærmest guddommeliggores gennem sin adoption af guden. Morten Warmind peger på prince s position var noget helt særligt, i modsætning til de fleste andre germanske ledertyper kan han ikke kategoriseres i en af tre grupper: den første i den presse, militær leder, som husstandens overhoved eller som kultleder. Sammen med jarlen kan kongen ikke placeres i en af tre grupper, og de dækkede sandsynligvis dem alle tre.

                                     

4.4. Religion og samfund. Retssystemet. (Judicial system)

De ting, der var den traditionelle folks forsamling, hvor konflikter blev prøvet, tabt, retssager blev afgjort, og love blev etableret. Selv om ingen kilder, der klart viser det, så mener religionsforskeren Jens Peter Schjodt, at de guder, som stadig var stærkt involveret i de aktiviteter, der af de ting. De religiøse ledere var de eneste, der kunne straffe på én ting, og det må betyde, at de opfattede guderne som dem, der i sidste ende domte. Den måde, hvorpå guderne, der er involveret i forsamlingen i Gautreks saga, er måske et levn fra en form for divinationsritualer. Et eksempel på den guddommelige beslutninger kan være holmgang, i de kilder, der virkede i denne duel som en voldgift, hvor resultatet viste guderne position. En parallel til holmgangen var kampe mellem de bedste mænd i to hære, resultatet kunne afsløre, hvem guderne begunstiget. I myterne indgår de ting ofte som et vigtigt element, som også er en afspejling af institutionens betydning i de nordiske samfund.

                                     

4.5. Religion og samfund. Krig og krigere. (War and warriors)

Krige og kampe var almindelige, og krigsguder var fremtrædende i mytologien. Helten var ofte en krigsherre, som sammen med sin trofaste skare risikerede alt i kampen for at vinde endnu mere. Jord og rigdom kunne vindes gennem vold, mens troskab blev beseglet ved hjælp af gaver, som våben eller guld. Krigsforelsen var ritualiseret, og ritualerne var knyttet til Odin. f.ex. kunne en hærforer symbolsk ofre fjendens mænd til Odin ved at slynge et spyd mod dem med råb af Odin eje jer alle, det kan have været Hende, som dodsgud, hvilket var grunden til, at denne praksis. Valhalla var krigerens dodsrige, hvor Odin samlede helte og konger, som gennem kamp blev viet til ham, så de kunne hjælpe ham i Ragnarok.

For krigeren var det vigtigt at have et godt forhold til de guddommelige magter, da de kunne kontrollere de ellers ukontrollerbare kræfter og tilfældigheder, som herskede under kamp. Odin og Thor var de guder, hvis i tilknytning til krigen tematiseres i myter. Muligvis kunne andre guder også have haft en forbindelse til krig. Thor og Odin s rolle som krigsguder var anderledes: Odin kontrolleret krige i verden, og han viste sig først og fremmest som et strategisk hjælp og rådgivning i de episke digte. Thor var kosmologisk kaosbekæmper og den centrale helt af myter om ham. Men den enkelte kriger kunne sagtens påkalde Thor, når han kæmpede for at afværge det onde. Odin, var knyttet til den kollektive intellektuelle og moralske ligeglade, mens Thor stod for fysisk styrke, individualitet og moralsk. Jens Peter Schjodt påpeger derfor, at det nok gjort ham mere relevante for den kriger, mens Odin blev det til hovedet. Mange levn tyder dog på, at Odin gennem sine magiske og ekstatiske attributter fik en særlig tilknytning til krigerforbund f.ex. gennem bersærkerforestillingerne.

                                     

5.1. Rituel praksis. Offentlige kult. (Public cult)

Kilderne til den offentlige religion er langt mere robust, end kilderne til privatreligionen. Det samlede billede, der tegnes af den offentlige kult, viser, at hovdinge var ansvarlige for ritualerne på vegne af hele samfundet, en rolle kongerne også havde over for sine undersåtter. De guder, der blev dyrket ved de store offentlige kultfester, var de guder vi mor i myter: først og fremmest Odin, Thor og Frej. Den tyske kronikeskriver Adam af Bremen fortæller, at Odin blev påkaldt i tilfælde af krig, Thor, ved hungersnød og sygdom og Frej ved bryllupper. De største fester blev afholdt på centrale sundhed ved solhverv og jævndogn. Det var obligatorisk for alle i lokalsamfundet at deltage i dem. Årsagen var, at kommunikation mellem guder og mennesker var af afgørende betydning for samfundets trivsel, overholdelse af religiøse forpligtelser, sikre gudernes velvilje og opnå deres hjælp. Et centralt element i flere af de ritualer vi kender, er udtrykket år og fred, dvs. ønsket om frugtbarhed og at blive skånet for ulykker.

                                     

5.2. Rituel praksis. Kultledere

Flere kilder viser, at de offentlige ritualer blev ledet af visse religiøse ledere. Det er ikke helt klart, hvilken type af rang og titler, der blev brugt i det før-kristne Norden, men fra bl.en. runesten, vi kender titler af god og thegn, som blev båret af de ledere, der havde både verdslige og religios betydning. Af islandsk tekst, fremgår det, at en god i kristen tid var rent verdslig leder uden religiøse forpligtelser, og fra bl.en. gamle danske runesten, som Glavendrupstenen ser ud til, at goden oprindeligt havde både verdslige og religios direktør, og på den sten er henvist til at Løse, viets godt. På samme sten er også henvist til en thegn med lignende funktioner. Et andet fælles titel var fast besluttet på, som gør det gamle kloge mand. Etymologisk det er forbundet med ord, der betyder at mumle. Derfor thulens rolle sandsynligvis været at fremsige de religiøse tekster i forbindelse med ritualer. Aase Vestergaard og Morten Warmind har foreslået, at det var måske i form af digte, som dem, der kendes fra ældre Edda. En anden kultledertype var volven. Det er mest usikker, hvis hun havde nogen anden funktion end spåkone i det for de kristne samfund. På Øen fik titlen volve med tiden den samme betydning som ordet heks havde i Skandinavien.

I det før-kristne nordiske samfund forestillet sig, at hovdinge og fyrster i tættere kontakt med det guddommelige end almindelige mennesker. Derfor var det deres opgave at repræsentere deres fag i lyset af den guddommelige kræfter. Selv om hovdingen, og kongen var ansvarlig for den kult, der var også en præstedømme, som havde en særlig dybdegående viden om ritualer og myter: vi er mor til en sådan specialist på både Adam af Bremen, og i Ibn Fadlan. Sidstnævnte beskriver i sin rapport om begravelse af en hovding, hvordan en tjener, voldtaget og ofret.

                                     

5.3. Rituel praksis. Kongens rituelle funktion. (The kings ritual function)

Kultlederens vigtigste rolle i de ritualer var at sikre, at den korrekte fremgangsmåde for ritual blev fulgt, og at rammerne for ritualet var i orden. Kongens tilstedeværelse i de store offentlige kultfester, var derfor af afgørende betydning. Kun herskeren kunne sikre, at reglerne blev fulgt, og at ceremonien havde den ønskede effekt. Vi ved fra Håkon den Gode ting, at det kun var ham der kunne gøre den centrale rituelle handlinger i blótet som til signe ollet og offermåltidet. Kongemagten var konkrete og symbolske knyttet til hojsædestotterne i hans sal, eller hal, og det var rammerne for de forskellige ritualer og fest. Det var i disse omgivelser, at skjaldekunsten var, og sandsynligvis også eddadigtene. Hertil kommer, at dronningen er naturligvis også spillet en væsentlig rolle i opbygningen ritualer. Kongen ejede en række af kongsgårde over hele sit rige, og den svenske arkæolog Stefan Brink tyder på, at de kan have inkluderet en hal, der kan have været rammerne for den lokale ritualer knyttet til herskeren. Ifølge Johannes Brondsted var templet i Sigtuna Stockholm, der er af særlig betydning for gudedyrkelsen i Sverige. Der var guld i 12. århundrede.

Efter hans død, kunne kongens gravhoj få en status af de etablerede og rammer for de ritualer, som den var et symbol på den største kontinuitet. I nogle kilder, var en konge af dod beskrevet som et bryllup mellem ham og en kvinde fra den anden verden. F. eks. Som helhed, Løb eller anden jættekvinde. Han var således en sammenhæng mellem hans gamle rige og den underverden, som var kilde til både dod og frugtbarhed. Fra de andre historier, vi kender til eksempler på artikler, der har været i den anden verden, besad guddommelige kræfter, hvis de vendte tilbage til denne verden. Gro Steinsland spekulerer i, at sådanne historier kan have været den mytologiske forlæg af udgravninger af gravhoje efter gravgods, som blev bragt tilbage til de levende, der anvendes i kulten.

                                     

5.4. Rituel praksis. Sundhed. (Health)

Over hele Norden var det centrale sundhed, som blev brugt til ritualer og religiøse fester. En af dem er nævnt i det angelsaksiske digt Beowulf, hvor hallen i Lejre er en vigtig del af historien. Det er også nævnt af den tyske kronikor Thietmar af Merseburg. Adam af Bremen beskriver et lignende sted i Uppsala. I forbindelse med arkæologiske udgravninger i de seneste år fundet strukturer, som er tilbøjelige til at have fungeret som sundhed. De findes i flere steder af resterne af storgårde, i begyndelsen af det 9. århundrede begyndte at aflose mindre landbrugsenheder, og dermed var forlobere for senere tider godsdrift. Vi ved, at flere af de ord, i for-kristen tid, der bruges til forskellige typer af sundhed som hovsa, der var en stor hal, som kunne ligge på en hovdings gård. I Eyrbyggjasaga det ser ud til, at hov var et fredhelligt rum, der blev brugt til ritualer, som kaldes blótgilder. De omfattede ofringer af dyr og stænkning af deres blod på deltagerne. Blodet blev kaldt hlaut, og de omkostninger, som blev brugt til at stænkningen, blev kaldt hlautkoste. En anden type af sundhed var n horg og var et alter, som stod i det åbne.

                                     

6. Ikonografi. (Iconography)

Mange af de genstande fra jernalder og vikingetid, der er fundet, var indrettet. I denne periode var betydningen af kunst og billeder meget ofte religios eller mytologiske, og gennem billeder og motiver kunne være objekter, steder eller objekter ejermænd være placeret i en religios sammenhæng. Billeder og tegn, har sandsynligvis også spillet en rolle i rituelle sammenhænge, f.ex. statuer, der er oprettet ved helligdomme, eller som dekoration af ofrede genstande. Et tilbagevendende motiv i nordisk kunst var dyrefigurer. Arkæologen Lotte Hedeager har foreslået, at de blev opfattet som hjælpere, når folk interagerer med den anden verden, fol.en. i forbindelse med sejd. På nogle genstande, der er afbildet karakterer, som med stor sandsynlighed kan tolkes som guder, der er kendt fra skriftlige kilder. Den ældste af dem stammer fra omkring 400 e.v.t.

Det ikonografiske materiale udgør en vigtig fil, som billeder og ornamenter, der stort set er den eneste overlevende skandinaviske kilder til den kristne religiøse forestillinger fra den periode. De er, dog en vanskelig kildekategori, som fortolkningen af dem i meget høj grad afhængig af den yngre nordiske litteratur eller ikke-nordiske skrifter.

                                     

7. Religionsskiftet. (Transit in madrid by train)

Når de første nordboer ophorte at tilbede de gamle guder, i stedet for at lade sig dobe som kristne, er mest usikker. Den første tilstand mellem nordboerne og den kristne verden skete formentlig 5. århundrede. Arkæologiske fund fra denne periode vidner om omfattende kontakter med det Romerske imperium, hvor kristendommmen var godt etableret. Den første kontakt mellem de kristne og de nordboere, der fandt sted i begyndelsen af 8. århundrede, hvor en række skriftlige kilder, der beretter om den anglo-saksiske missionærers besøg i Danmark. I store træk var kristningen af de nordiske lande, men først afsluttet omkring 1300. Harald blåtand var den første konge i Nord, der lade sig dobe og formelt erklærede sit land som en kristen. Den kristne Håkon den Gode, 918-959 havde allerede uden held forsøgt at kristne Norge, hvilket først lykkedes at Olav Tryggvason i hans kongetid 995-1000, mens det i Sverige var Olav samtidige Olof Skötkonung, der kristnede landet.

Overgangen fra en religionsform, at de andre var en omvæltning, der kom til at omdefinere kulturen i de nordiske samfund. Den udvikling, der er dog fortsat langt op i middelalderen. Først i forbindelse med denne udvikling blev begrebet religion, og dermed idéen om en adskillelse af det verdslige og den religiøse sfære, er meget udbredt i den norrone kultur, hvor kristendommen var blevet en etableret del af den. Det norrone ord sidaskipti sædeskifte viser, hvordan udviklingen blev opfattet på den tid: en kultur / religionsskifte.

Den nordiske religion ophorte som grundlag for samfundsordenen fra midten af 10. til slutningen af det 11. århundrede, men det betød, at den gamle religion forsvandt med ét slag: fra 800 til 1200 fandtes i de Nordiske lande en blandingskultur, hvor de to religiøse systemer fungerede side om side. Arkæologiske undersøgelser har f.ex. vist, at de første kirker blev ikke angivet direkte på toppen af den gamle hedenske sundhed, som flere steder stadig var i brug længe efter den officielle indførelse af kristendommen. Efter 1200 blev hedenskab hurtigt mere og mere marginaliseret i forhold til kristendommen.

                                     

7.1. Religionsskiftet. Storbritannien og etablering og kulturel forandring. (The uk and the establishment and cultural change)

I Norden opstod sandsynligvis de første samlede kongedommer i Danmark kort til 400 e.v.t. Flere steder i Sydskandinavien der fundet tegn på en ny magtelites opkomst, især gennem konstruktionen af de store halbygninger. Den danske arkæolog Lotte Fibiger gennem omfattende studier kunnet konstatere, at omkring det tidspunkt begyndte offerkulten at blive koncentreret omkring prins hjem frem for på fælles offerpladser. Denne forandring kan måske have været ledsaget af både ideologiske og religiøse forandringer. Hun foreslår på den baggrund, at det nære forhold mellem lederfunktionen og den offentlige religion, der kendetegnede de nordiske samfund langt op i middelalderen, måske blev etableret i den sammenhæng.

Kristendommen var et væsentligt element i institutionaliseringsprocessen af kongemagten. Det gav adgang til skriftkyndighed og skrivning af love og traktater. Kongens position blive mere stabil. Den forte til etableringen af nye magtcentre i form af bispesæder, der ikke kunne gå i arv, men kunne besættes af kongen. Derfor hang udviklingen af kongemagten helt sikkert snævert sammen med religionsskiftet. Anyway, det var rundt regnet 100 år efter kristendommens officielle indførelse som statsreligion, således at der i Nord var der en kirkeorganisation, som begyndte at ligne dem, der længe har eksisteret i vesteuropa.

Religionsskiftet betød også forandringer i opfattelsen af kongen som person. Fra at en konge fik sin legitimitet gennem familie og personlige egenskaber, han blev nu beskrevet som en hellig hersker, der var indsat af Gud. I den kristne kongeideologi var han Guds repræsentant på Jorden, var indsat og salvet af kirken og kunne i teorien derfor ikke afsættes. På samme tid, udviklede idéen om et kongeembede og arveret, modsat tidligere, hvor riget var en social rolle, som blev knyttet til en bestemt person.

                                     

8. Folklore

I middelalderen blev den hedenske forestillinger er stadig meget udbredte i befolkningen, og de levede længe efter, selv om kristendommen var blevet dominerende, og mange elementer af den nordiske mytologi overlevet religionsskiftet. I nyere tid brød mig ikke om dem, men som en del af en hedensk religion, men snarere som et udtryk for den lokale folklore. De store guder overlevede kun som vage ideer, mens de mindre dyr, der stadig havde stor betydning i folks bevidsthed. Alfer, nisser og trolde, var en videreudvikling af den gamle kollektive - og naturguder, som ofte havde været knyttet til bestemte steder eller situationer. Hertil kommer, at der var flere begreber, ritualer og forestillinger fra forkristne religioner, der var viderefort i den nordiske kristendom. F. eks. fik christian underverden sit navn fra den nordiske undergrund dodsrige, Helvíti, hvilket betyder, Hels straf. Sammen med navnet, har mange af de traditioner omkring jul er også en hedensk oprindelse, for eksempel, til at drikke jól.

                                     

8.1. Folklore Overlevende hedenskab. (Surviving paganism)

I vikingetiden blev de kristne traditioner, hvor de er blevet mødt med både aktiv og passiv modstand fra hedenske side, selv hvis det er i de kilder, men, selvfølgelig, er den aktive modstand, der fylder mest. Tilhængere af den traditionelle religion, der vedligeholdes en parallel religiøse samfund i isolerede områder, der overlevede længe. Så sent som i midten af 16. århundrede skrev Olaus Magnus om vanskelighederne ved at udrydde de gamle forestillinger. Og historier, som var baseret på Þrymskvida og Hagbard og Signe, synes at have været afsagt efter 17. århundrede. Svenske folkemindeindsamlere også så sent som i det 20. århundrede, der er indsamlet levende religiøse forestillinger om guderne fra den nordiske mytologi i Västergötland.

I Den der en bjergknold, som kaldes Trollkyrka. I 1940 opdagede folkloristen B. L. Carlshult et gammelt digt, som beskrives et ritual, der blev praktiseret af bjerget. Det var sandsynligt, at den i 17. eller 18. århundrede. I beskrivelsen af de ritualer, der er mange ligheder med de oplysninger, i islandske tekster fra middelalderen, men samtidig der også flere betingelser, uden at den islandske paralleller, som taler for dens ægthed. Hertil kommer, at det bjerg, i henhold til de lokale traditioner var tabu for de kristne.

Forbud mod ydelse af hedenske ritualer stod i norske tekster fra 13. og 14. århundrede. Det tyder på en vis grad. De ritualer, der er nævnt i de tekster, var dem, som var hovedsageligt relateret til kollektivguder som diser, alfer og vætter. Af lovgivningen fremgår det, at det primært var kvinder, der var mistænkt for at udføre dem. I baggrunden, den norske forsker i religion, Else Mundal foreslået, at den kvindelige hedenske kultledere kan have viderefort disse kultformer, selv om de var blevet kriminaliseret, fordi deres funktion ikke kunne være kanaliseret ind i den kristne ritualer. I den for kristne samfund havde kvindelige kultledere har haft en stor indflydelse, og denne status har de tabt i det kristne fællesskab. På samme tid, var der ingen indlysende afløser for de funktioner, som dækker: Morten Warmind har vist, at det kan være den forklaring, at det hovedsageligt var kvinder, der videreforte de gamle ritualer.

                                     

8.2. Folklore Moderne genoplivning. (Modern revival)

I det 17. århundrede var den islandske litteratur kendt i Norge, Danmark og Sverige, og på det nærmeste vedlagt som den autentiske vidnesbyrd af de lande, der er ældste historie. I den nationalromantiske stromning i 19. århundrede interesse for de nordiske fortid yderligere vakt, og den nordiske idé om vikingetiden blev skabt. I Danmark, bl.en. N. F. S. Grundtvig, en eksponent for den fornyede interesse for den nordiske mytologi. Også i Tyskland, fik denne stromning betydning. Richard Wagners nibelungens ring er et eksempel. Ved udgangen af dette århundrede begyndte de første forsøg på at rekonstruere den religion fra den islandske tekster.

I begyndelsen af 20. århundrede, der var mere okkulte bevægelser baseret på germansk, nordisk mytologi og runemagi. Senere organiserede hedenske grupper i Tyskland, som hævdede, at den videreforte traditioner, som hegel var blevet overleveret fra før-kristen tid. En af disse grupper var Thuleselskabet, som flere af de tidligste medlemmer af den nazistiske part, der havde været en del af. Okkultisme og germansk religion spillet en stor rolle i den tidlige periode af den nazistiske bevægelse, men blev tonet ned i dens senere historie. Efter overtagelsen i 1933 den traditionelle hojtider omformet, så de var en hyldest til det nazistiske parti og Adolf Hitler. Nordisk romanticisme var stærkt associeret med nazismen i det forenede kongerige. Det betød, at ombygningen af de germanske og nordiske religion i årtier efter afslutningen af 2. world war ii blev mistænkeliggjort.

I slutningen af 1960erne og begyndelsen af 1970erne begyndte en ny revitalisering baseret på folklore og videnskabelige undersøgelser. Hvor de ældre bevægelser som gardner var præget af mystik og okkultisme, den senere hovedsagelig haft en mere rekonstruktivistisk karakter og har været knyttet til andre neohedenske bevægelser. Nogle grupper, men har genoplivet det okkulte og racistiske skoler, der fra 1920erne og 1930erne. Deres ideologi er ofte nævnt som odinisme. I 1973, asetro, der er officielt anerkendt i Island, som er det første sted i verden, som samfund. I Danmark, trossamfund, Forn Sidr, der blev grundlagt i 1997 og er anerkendt som trossamfund af Ministeriet i 2003. Fællesskabet har omkring 600 medlemmer, og i juli 2008 tilladelse af Odense Kommune til at etablere deres egen begravelsesplads.

                                     

9. Kilde materiale. (Source material)

Til vikingetiden, der er kun en usikker arkæologiske materiale for religion og for jernalderens ham et par beskrivelser af romerske forfattere Julius Cæsar og Tacitus. Disse kilder er imidlertid utilstrækkelige til at danne et samlet billede af religion i de germanske områder i denne periode. Først i vikingetiden begynder source materiale til at være så omfattende, at det er muligt at rekonstruere dele af det religiøse system. Langt den mest omfattende del af den skriftlige kildemateriale stammer selv fra omkring 1200-1300, da kristendommen regerede. Da kristendommen begyndte at få indflydelse i den Nordlige del, der er en del af uenighed, og fortolkningen af de elementer, der er kristne indskud, og hvor stor den kristne indflydelse var, har ofte været genstand for diskussion i forskning. Et andet problem er, at de kilder, som normalt favoriserer edikt af religion, mens almindelige menneskers forestillinger og traditioner næsten ikke nævnt.

Kilder til den nordiske religion tilhorer forskellige kategorier. Der er arkæologiske, herunder grave, huse og pynt, som er runeinskriptioner og faktiske skriftlige kilder. Denne gruppe omfatter beskrivelser skrevet både udefra og af nordboer. Langt den største materiale til den nordiske religion er arkæologiske. Der kendes mange eksempler på dekorationer, billeder og skulpturer, der går tilbage til de tidligste tider. Undertiden gore, at fonden, der bærer inskriptioner, men de fleste er uden tekst. Nogle fond, der bærer præg af at være levn af offerceremonier, mens andre kan være objekter eller huse, der har været brugt i rituelle sammenhænge. Men manglen på skriftlige kilder, betyder, at den fortolkning af den form for påvirkning er yderst vanskeligt, og det forværres af den store afstand i tid mellem skrivning af de vigtigste skriftlige kilder og arkæologiske levn. I de senere år er også arkæologer begyndt at kombinere de skriftlige kilder og det materiale, der er fortsat med udgangspunkt i bl.en. kognitive teorier, som kan bidrage til analyse af de materielle levn.Ligesom mange andre ældre religioner til kildematerialet, derfor behandles med forsigtighed og omtanke.

De vigtigste skriftlige kilder fra Nord er forskellige poesi: Den Ældre Edda, Snorre Sturlasons Edda, Heimskringla, og Saxo grammaticus Gesta Danorum og de islandske sagaer. Af kilder uden for den Nordiske region, der indeholder bl.en. Adam af Bremen s arbejde og Ibn fadlans beskrivelse af den skandinaviske købmand og en hovdings begravelse i Rusland meget værdifulde oplysninger. Det bevarede kildemateriale betyder også, at den mytologi og kosmologi er langt bedre beskrevet end de ritualer, som i nogen grad er korreleret med den skriftkyndige i middelalderen var en myte - og fortællingsfikserede. Det betyder dog ikke, at det ikke er muligt at finde kilder til de ritualer. I det religiøse system har f.ex. været et tæt forhold mellem myte og ritual, og de har sammen arbejdet i den såkaldte kultdrama, hvor den myte blev en model for den rituelle handlinger. De synes derfor, i mange tilfælde, som de elementer i historien.

Eddadigtene, som Völuspá og Hávamál er generelt opfattet som repræsentationer af de myter, der blev brugt i kulten. Men hvilken form, de blev brugt i er usikre. Dette digttype har en enklere struktur end skjaldedigtene, som blev skabt for og af samfundets elite, og det kan være et tegn på, at eddadigtene blev brugt i alle samfundslag. Volvens divination er indspillet i slutningen af det 12. århundrede, men digtets oprindelse er gået tabt i de sidste, og mange af de elementer, der indgår i det, har helt sikkert en kristen oprindelse. Snorres Edda, der stammer fra begyndelsen af 13. århundrede, og hans egen udgave af en gammelkendt mytestof, dvs. det bør ikke bruges i den kult, men i stedet fungere som en kilde til inspiration for skjaldedigtere til at forklare den mytologiske baggrund for og betydningen af de kenninge, der var et vigtigt element i denne digtform. Snorres tekst er derfor uden af den rituelle sammenhæng, og det er en redigeret version af en ældre tradition, der i sin tid var til at blive glemt. Snorre var en kristen, og skriver i en del fra en klassisk uddannelse i europa, og hans baggrund omfatter også det latinske legends of Troy, og den kristne tradition.

Den tyske gejstlige Thietmar af Merseburg, og Adam af Bremen skrev om forholdene i de Nordiske lande udefra, og på grundlag af deres egne klassisk og kristen dannelse. Thietmar skrev om religionsskiftet i Danmark på samme tid, det fandt sted, men han var langt væk og skrev udelukkende på baggrund af andres beretninger. Hans rapporter, men indeholder elementer, der ikke har paralleller i andre traditioner, f.ex. den romerske og den semitiske, en af dem er betydningen af tallet 9, der ikke er kendt fra andre steder end i Nord. Adam har fundet sig selv i en tilhænger af Bremen, som var et vigtigt udgangspunkt for den kristne mission i norden. Hans forfatterskab er præget af en udpræget negativ holdning til den kristne religion, som han kalder superstitio overtro. I denne forbindelse, er dette begreb forstået i den klassiske romerske betydning: én fra ovrighedens side uacceptabelt religionsudovelse.

                                     
  • i nordisk religion var et centralt element i det religiose verdensbillede i Norden i for - kristen tid. Dette var ikke noget særskilt for den nordiske religion
  • Ritualer i nordisk religion er de religiose handlinger, der blev udfort af nordboerne i for - kristen tid. Den nordiske religion var en folkereligion, hvis
  • Ikonografi i nordisk religion er en overordnet kategorisering af de utallige og meget forskelligartede kunstgenstande med sakrale motiver, der er blevet
  • Pseudovidenskabelige teorier om nordisk religion om guder, myter og andre religiose forhold relateret til nordisk religion afvises af den etablerede videnskab
  • ikke var en del af den institutionaliserede religion hvilket i historisk tid er kristendommen. Den nordiske folklore byggede i vid udstrækning på traditionelle
  • forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den for - kristne nordiske religion Den har rodder langt tilbage i tiden, men den kendes kun i detaljer
  • Religionen i den nordiske bronzealder ca. 1.800 f.v.t. 500 f.v.t. kommer til udtryk gennem de talrige genstande, arkæologiske udgravninger har fremdraget
  • Skæbne var i nordisk kultur en af de vigtigste kræfter i verden: menneskes livsbane blev fastlagt ved fodslen. Skæbnebegrebet spillede en væsentlig rolle
  • markante helligdomme. Uddybende artikel: Ritualer i nordisk religion Helligsteder Indenfor nordisk religion betegner en helligdom en kultplads, som formodentlig
  • Vår eller Var er en asynje i nordisk mytologi. Hun er vogter af edsaflæggelser og befinder sig i kredsen omkring Frigg som så mange andre asynjer. Vår
  • Den germanske religion var polyteistisk med flere fællestræk til andre indoeuropæiske religioner De vigtigste guder i den sene nordiske tradition var
                                     
  • more sig og være klar til næste dags kamp. Ved Ragnarok kæmper einherjerne mod jætterne. Afsnittet Einherjerne i artiklen Mennesket i nordisk religion
  • religioner omfattede samisk religion også en særlig jagtceremoni med fokus på bjornen, det var et element af bjornekulten. Elementer af forst nordisk
  • Angelsaksisk religion betegner den for - kristne religion som blev praktiseret i det angelsaksisk - dominerede England fra 5. til 7. århundrede, dvs. fra
  • Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien
  • betydninger, se Barre. Se også artikler, som begynder med Barre Barre er i nordisk mytologi den lund, hvor Frej modte Gerd for forste gang. Ordet barr betod
  • flertydig Se også artikler, som begynder med Måne Måne eller Máni. I nordisk mytologi skelnes mellem månen som kosmisk fænomen og som egentlig mytisk
  • jættekvinden Snær. De moderne bevægelser indenfor rekonstruktionen af nordisk religion der fokuserer på vanerne, kaldes Vanetro i modsætning til Asetro.
  • Det kultisk - religiose verdensbillede, som kommer til udtryk i den nordiske religion kan opfattes som en beskrivelse af universet, og en forståelse af
  • Se også artikler, som begynder med Sol Sol er en gudinde åsynje i nordisk mytologi. Hun er datter af Mundilfare, og har en bror ved navn Måne. Mundilfare
  • fil ved Oslo Universitet. Hendes forskningsområde er religion og kultur i vikingetid og nordisk middelalder. Gro Steinsland har publiceret en række artikler
  • almindeligvis blev opfort af opdyngede sten. I den traditionelle nordiske religion blev et horg brugt ved den type af ofringhandlinger, der kaldtes blót
  • Steinsland, Gro 2005 Norron religion : myter, riter, samfunn, Oslo: Pax forlag. ISBN 978 - 82 - 530 - 2607 - 7 Ström, Folke 1985 Nordisk hedendom Tro och sed i
                                     
  • dansk forfatter og mystiker, hvis lære kaldes Martinus kosmologi Nordisk kosmologi verdens indretning i folge den for - kristne nordiske religion
  • Hinduisme Buddisme Valhal Nordisk mytologi Uranus Græsk mytologi Himlen i Islam Wikimedia Commons har flere filer relateret til Himmelen religion
  • bekvem i religios sammenhæng tænkes på den tilpasning til lokale forhold en religion - som for eksempel kristendommen - kan benytte sig af i sit missionsarbejde
  • norront: fylgja pl. fylgjor oversat: folgesvend ledsager er i nordisk religion et overnaturlig væsen, der fungerer som værneskikkelser for et individ
  • alternative betydninger, se Skade. Se også artikler, som begynder med Skade I nordisk mytologi er Skade en jættekvinde. Hendes far var Tjasse, som aserne slog
  • germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhorte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen Det blev
  • begynder med Ragnarok Ragnarok oldnordisk: Ragnarökr er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som forer til verdens undergang

Users also searched:

nordisk mytologi for born, nordisk mytologi himmel, nordisk mytologi kvinder, nordisk mytologi oprindelse, nordisk mytologi stamtræ, nordisk mytologi symboler, nordisk mytologi tro, spåkvinde i nordisk religion, Nordisk, nordisk, mytologi, kvinder, nordisk mytologi himmel, spkvinde i nordisk religion, nordisk mytologi kvinder, nordisk mytologi symboler, nordisk mytologi tro, nordisk mytologi for born, symboler, Nordisk religion, nordisk mytologi oprindelse, stamtr, oprindelse, himmel, spkvinde, religion, born, nordisk mytologi stamtr, nordisk religion, religion efter by. nordisk religion,

...

Encyclopedic dictionary

Translation

Nordisk mytologi himmel.

Hvor meget ved du om Thor fra nordisk mytologi?Vores historie i. Almindeligvis antager man, at den nordiske mytologi udgjorde den fortællende udmontning af den forkristne verdensopfattelse blandt nordboerne. Dette er. Nordisk mytologi kvinder. Mytologien - Grundtvigsk Forum. Længe for kristendommen fik sit indtog i Norden, var nordisk mytologi den udbredte religion. Dengang havde den endnu ikke et navn, men var blot kendt. Nordisk mytologi oprindelse. Gyldendals Leksikon om nordisk mytologi. Nordiske gudesagn, Hans Povlsen, emne: anden kategori, Nordiske gudesagn er en rejse gennem den nordiske mytologi og gennem den sagnverden, som er.





Spåkvinde i nordisk religion.

Hjernekassen på P1 Nordisk mytologi DR LYD. Nordisk religion og Religionsskiftet i Norden af Vilhelm Gronbech BoD Bogshop Fantastiske forfattere. Unikt bogsortiment. Nordisk mytologi for born. Materiale Island nordisk religion, historie og samfund Silkeborg. I den nordiske mytologi begynder vi ved verdens skabelse og slutter ved jordens undergang, Ragnarok. Skabelses og undergangsmyter udgor centrale.


Find Nordisk Mytologi i Faglitteratur Kob brugt på DBA.

Nordisk religion og Religionsskiftet i Norden Bog, Paperback, Dansk Forfatter: Vilhelm Gronbech Forlag: Books on demand Emner: Religion, Vikingetid,. Visning af: Processioner i forkristen nordisk religion. Tilbage til artikeldetaljer Processioner i forkristen nordisk religion Hent Download PDF. Thumbnails Document Outline Attachments. Previous. Next. Highlight all. Nordisk mytologi G. Hvem er de nordiske guder? Hvordan er forholdet mellem aser og jætter? Hvad laver de i Valhalla? Hvad ved vi? Hvorfor er nordisk mytologi.





Vikingernes guder nordisk mytologi Nationalmuseet.

26 08 2019 Udforsk opslagstavlen Nordisk mytologi tilhorende Mona Jacobsen på Pinterest. Se flere idéer til mytologi, nordisk mytologi, vikinger. Nordisk mytologi Verdensopfattelsen. 19 12 2019 Udforsk opslagstavlen Nordisk mytologi tilhorende Berit Kristensen på Pinterest. Se flere idéer til nordisk mytologi, mytologi, vikinger. Nordisk religion og Religionsskiftet i Norden Bog, Paperback. Vi har 148 titler inden for emnet Nordisk mytologi. 0 af disse titler kan du kobe som digitale udgaver og opleve med det samme. Se vores store udvalg neden for​. Nordisk religion. Til slut vil opgaven diskutere, hvor troværdige vores kilder om doden i nordisk religion er. 2. Ibn Fadlans skildring af et nordisk begravelsesritual. I år 921 22 rejste.


Hvad troede danskerne på for den nordiske mytologi?.

Få Nordisk religion. af carlsen som brugt bog på ukendt - Boger rummer alle sider af livet. Læs Lyt Lev blandt millioner af boger på. Nordisk mytologi af Neil Gaiman Litteratursiden. Nordisk mytologi. Sti til denne gruppe, Sprog Dansk Gemte ord Religion Nordisk mytologi Nordiske Guder Find 47 navne på Nordiske Guder Nordiske​. Gyldendals leksikon om nordisk mytologi Håndboger Boger. Vikingerne troede på de nordiske guder. Blandt andet Odin, Thor, Freja og Frej. Vikingernes religion.


Forestillinger og ritualer forbundet med doden i nordisk religion.

Nordisk religion. Den for kristne religion og mytologi i de nordiske lande som den kendes især fra vikingetiden ca. 800 1050 e.v.t. I videre forstand er nordisk. Fra Odin til Kristus Nordjyllands Historiske Museum. Odin, Thor og Freja er de mest kendte af de mange guder som vikingerne troede på. Forst med kristendommen gik man væk fra den gamle nordiske religion. Nordisk mytologi Neil Gaiman Lydbog BookBeat. Nordisk Mytologi er en velskrevet genfortælling af vores nordiske myter og sagaer skrevet af den britiske forfatter Neil Gaiman. Han kommer. Nordisk religion og overgangen til Kristendom The Rhodes. Links om nordisk mytologi. Warning: Creating default object from empty value in ​var www o jernalderlandsbyeno components.





Processioner i forkristen nordisk religion.

Kob Nordisk Mytologi bogerne billigt. Vi har altid lave Nu fortæller han alle historierne fra den nordiske mytologi, fra verdens tilblivelse til Ragnarok. Gudernes. De nordiske guder Faktalink light faktalink. Nordisk mytologi mytologisk opslagsværk den nordiske gudeverdens myter og sagn. Af Arthur Cotterell 2000. Reservér. Emneord guder nordisk mytologi. Nordisk mytologi mytologisk opslagsværk den nordiske. Nordisk mytologi repræsenterer, ligesom alle andre myter, en dyb sandhed. Ikke en videnskabelig sandhed om f.eks. jordens og menneskets skabelse etc., men.





Ret og religion i en nordisk kontekst Roskilde University.

Island nordisk religion, historie og samfund. Af Leif Nordberg 2012. Tilfoj til liste Reservér. Emner historie mytologi nordisk mytologi samfundsforhold. Nordisk mytologi film for grundskolen Filmcentralen. Nordisk mytologi. Freja, Thor, Sif og Odin. Mange af os kender navnede på guderne i den nordiske mytologi, og flere af dem er stadig populære valg. ‪Simon Nygaard‬ ‪Google Scholar‬. Nordisk religion og mytologi er en ikke særlig præcis betegnelse for den religion og mytologi, der dyrkedes i Norden dvs. det nuværende.


Balder – i nordisk mytologi – Den Store Danske.

Noterne er skrevet i stikord til Religion C. Indhold. Religion Ragnarok Ritualer, Kult og offer. Fodsel og dod Nordisk religion Asatroen i nutiden. Opsamling på. GV Nordens Mytologi. Alle Begivenheder. Denne begivenhed er allerede afholdt. Foredrag om nordisk religion. 5. februar 2020 Kl. Kyndelmisse vesper 2. s. e. påske. Nordisk religion og Religionsskiftet i Norden. Nordisk mytologi film for grundskolen oprindelse og kampen mellem guder og jætter i den nordiske mytologi. Filmen Tegnefilm om de nordiske guder. Nordisk mytologi. Adjunkt i forkristen nordisk religion, Aarhus Universitet ‪‪Citeret af 9‬‬ ‪​religionsvidenskab‬ ‪religionshistorie‬ ‪forkristen nordisk religion‬.





Noter om Nordisk Religion.

Bag om Nordisk mytologi. Neil Gaiman genfortæller på ægte Gaimansk facon med dybde, passion og humor de fascinerende historier fra den nordiske mytologi. Nordisk mytologi Museum Sydostdanmark. Hvad troede man på i Danmark, for asatroen den nordiske mytologi i tiden for at mode de nordiske guder, der gik forud for Thor og Odin. Jens Peter Schjodt, Vikingerne var ikke meget bedre end Islamisk. Kob Nordisk mytologi nu. Neil Gaiman genfortæller på ægte Gaimansk facon med dybde, passion og humor de fascinerende historier fra den nordiske mytologi.


Nordisk mytologi Nota bibliotek.

Skabelsen nordisk mytologi. Som alle gode begyndelser vil min forste fortælling handle om selve skabelsen i den nordiske mytologi. Her fandtes Niflheim og. Boganmeldelse Nordisk mytologi af Neil Gaiman. Nordisk religion var vikingernes religion. Vikingerne tilbad mange forskellige guder og troede på overnaturlige væsner som jætter og uhyrer. Den nordiske religion. Nordisk mytologi. Bogen fortæller i tre temaer – nordisk religion, historie og samfund – om Bogens forste del beskæftiger sig med religion i vikingetiden – i hele Norden og. Nordisk mytologi af Neil Gaiman Plusbog. Indhold: Nordisk religion Nordisk religion asatroen Kildematerialet Fortolkninger Myte, kult og riter Verdens skabelse og Ragnarok Guderne Odin.


Links om nordisk mytologi jernalderlandsbyeno.

Forn Sidr Asa og Vanetrosamfundet i Danmark er et statsanerkendt trosamfund, hvor den for kristne nordiske religion er i centrum. Læs mere på. Nordisk religion, historie og samfund – om Island fra Frydenlund. Processioner i forkristen nordisk religion. SIMON NYGAARD OG LUKE JOHN MURPHY. ENGLISH ABSTRACT: No systematic survey of processions in. Grundtvig brugte nordisk mytologi til at forstå menneskelivet. Genfortællinger af historier fra den nordiske mytologi. Om Odin, Thor, Loke og de andre gamle guders magtkampe, deres letantændelige temperamenter og. Nordisk mytologi – Alle titler på tagget som Nordisk mytologi. Original language, Danish. Journal, Retfærd. Nordisk Juridisk Tidsskrift. Volume, 107. Issue number, 4. ISSN, 0105 1121. Publication status, Published 2004. Vikinger og nordisk mytologi Billund Bibliotekerne og Borgerservice. Der er mange historier om guderne i den nordiske mytologi. Disse historier kalder vi i dag for myter. Vikingerne brugte myterne til at forklare verden omkring sig. Island: nordisk religion, historie og samfund, Hæfte Se priser nu. Island: nordisk religion, historie og samfund, Hæfte Se billigste pris hos PriceRunner Sammenlign priser fra 10 butikker SPAR på dit kob nu!.





...
Free and no ads
no need to download or install

Pino - logical board game which is based on tactics and strategy. In general this is a remix of chess, checkers and corners. The game develops imagination, concentration, teaches how to solve tasks, plan their own actions and of course to think logically. It does not matter how much pieces you have, the main thing is how they are placement!

online intellectual game →